Næsten ti procent af landets kvarte million førtidspensionister supplerer pensionen med lønnet arbejde.

Og blandt disse førtidspensionister arbejder en fjerdedel 20 timer eller mere – og tjener mellem 15.000 og 26.000 kroner om måneden på det, viser beregninger, som Dansk Arbejdsgiverforening offentliggør i dag.

Tallet, som i sagens natur ikke omfatter sort arbejde, er konservativt sat – Socialforskningsinstituttet er tidligere nået frem til et noget højere tal.

Tusinder arbejder på fuld tid
Faktisk er der en lille gruppe på et par tusind førtidspensionister, der arbejder over 37 timer om ugen. Hvilket ikke forhindrer dem i at hæve pension – aftrapningsreglerne er nemlig lempelige, og den sidste rest af pensionen forsvinder først, når man nærmer sig en årsindtægt på næsten 700.000 kroner.

Selv ved en månedsindtægt på 50.000 kroner vil en førtidspensionist stadig kunne hæve 3.000 kroner i pension oven i.

Hvis førtidspensionister bevæger sig op i økonomiske luftlag, der ligner en permanent fuldtidsansættelse, skal kommunen fratage dem ydelsen – der i øvrigt ikke betales af kommunen, men af staten.

Minister: Stil pension i bero
»Førtidspension er forbeholdt mennesker, der ikke kan arbejde. De må dog godt arbejde lidt ved siden af – til gengæld nedsættes pensionen. Hvis de arbejder meget skal, pensionen gøres hvilende – det vil sige, at så længe de arbejder, får de ikke udbetalt pension. Kommunen skal hele tiden sikre sig, at betingelserne for at få førtidspension er opfyldt. Man kan altså ikke som førtidspensionist arbejde på fuld tid og samtidig modtage fuld førtidspension. Jeg synes, det er vigtigt, at pensionister også har et incitament til at komme i beskæftigelse, uanset om de kan arbejde få eller mange timer«, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg i en skriftlig kommentar.

Men kommunerne skrider sjældent ind. Sidste år fik præcis 12 personer frakendt deres pension.

En systemfejl
At en så stor gruppe er så flittige, får nogle til at se en decideret systemfejl:

»Systemet har aldrig hængt sammen. Afgørelserne gælder de næste 40 år«, siger direktør Hans Bach fra konsulentfirmaet Discus, som arbejder med det rummelige arbejdsmarked.

»Det bunder i en helt absurd forestilling om, at man kan træffe den slags afgørelser med så lang en tidshorisont. Men vi kender ikke arbejdsmarkedet til den tid. Vi kender ikke sygdommens udvikling eller nye behandlinger. Den type afgørelser hører til i en anden tid – i industrisamfundets tid, de egner sig ikke til mennesker. Det er ikke engang 20 procent af afgørelserne, hvor vi er sikre på, at de aldrig vil kunne bestride et job igen.«

Regerings-kommission vil fjerne livsvarige ydelser
Hans Bachs synspunkt er mere interessant, end hans titel antyder.

Han er nemlig også medlem af Arbejdsmarkedskommissionen, der netop barsler med anbefalinger på dette område. Og anbefalingerne kommer til at gå i retning af en afskaffelse af den livsvarige ydelse, der let bliver en bekvem parkeringsplads af systemets ’tunge’ klienter til en ydelse, hvis mål er at føre klienten så langt tilbage til arbejdsmarkedet som muligt. Og der synes bred politisk enighed om at reformere systemet: i den retning:

»Vi er optaget af det forslag, handikaporganisationerne har stillet, altså en slags rehabiliteringsydelse, hvor der arbejdes med den enkeltes situation for at bringe vedkommende længst muligt. Nøgleordet her er ’individuel vurdering’. For nogle indebærer det et enkelt eller måske tre år med hjælp, for psykisk syge er det måske otte-ni år,« siger arbejdsmarkedspolitisk ordfører Eigil Andersen fra SF, der understreger, at dette system kun skal gælde for nytilkomne førtidspensionister og ikke dem, der allerede er inde.

Førtidspensionister: Det er fint
Det er ikke nødvendigvis førtidspensionisternes kop the:

»Folk skal nok selv henvende sig, hvis de får det bedre«, siger formanden for Landsforeningen af Førtidspensionister, Carl Erik Nielsen, der ser mange fordele ved systemet: »At 2.000 førtidspensionister arbejder mere end fuld tid, er forsvindende lidt. Det er fint, at dem, der kan bestride et job, har muligheden«.

Pensionister har brug for jobbet
Og der er ingen tvivl om, at arbejde er lige, hvad mange førtidspensionister har brug for, siger Hanne Weckesser. Hun leder Appetitten, som er en Århuskommunal cateringvirksomhed, hvor 16 ud af de 18 ansatte er i skåne- eller fleksjob. De har alle psykiske problemer som skizofreni og ADHD.

Det kommunale jobtilbud – der fungerer på kommercielle vilkår – trækker dem alle op, siger hun:

»Der er ingen tvivl om, at de kommer videre fra det sted, hvor de var, da de blev ansat. Mange har flyttet sig fra at skulle have meget opsyn til selv at gribe boldene. En enkelt har fået arbejde på en restaurant, nogle er kommet videre i skånejob hos private virksomheder«, siger Weckesser, hvis ansatte typisk arbejder 15 timer, den mest flittige 25 timer.