qwerty. 12345. 111111. Langt de fleste danskere beskytter deres digitale privatliv med kodeord, der er nemme at gætte for it-kriminelle eller forsmåede ekskærester.
Faktisk har ni ud af 10 danskere ikke styr på it-sikkerheden. Det konkluderer Finansministeriet fra en undersøgelse, der er foretaget i samarbejde med en bred vifte af offentlige styrelser. Derfor skal en ny offentlig kampagne, ’Vi holder hackerne ude’, fra i dag hjælpe danskerne med at få den grundlæggende it-sikkerhed på plads. Det forklarer minister for offentlig innovation, Sophie Løhde (V):


























