Jess René Hedegaard Gertsen har valgt at gå hjemme og hellige sig tilværelsen som far på fuld tid. Det har for ham været et naturligt og uundgåeligt valg, men glæden deles ikke af hans familie og venner. Kilde: politiken.tv / Lasse Foghsgaard / Klip: Nima Hajarzadeh

Flere forældre vælger at gå hjemme

Problemer med at få hverdagen til at hænge sammen får flere til at holde jobpause.

Familieliv

Mens debatten om de stressede børnefamilier kører på højt blus, og organisationer som Familiepolitisk Netværk og Forældrenes Landsforening FOLA råber på lovgivning, der kan aflaste, findes der rundt om i landet flere tusinde familier, der har valgt at løse problemerne med at få hverdagen til at hænge sammen på ganske radikal vis.

De har nemlig besluttet, at den ene forælder slet ikke arbejder.

LÆS ARTIKEL

Friske tal fra Danmarks Statistik viser, at i fjerde kvartal 2014 gik 25.000 kvinder hjemme for at passe børn eller andre familiemedlemmer. Der er en vis usikkerhed om tallet, men det ligger deromkring, oplyser Danmarks Statistik. Antallet af hjemmegående mænd kendes ikke, fordi det er under 4.000 og derfor ikke kan opgøres.

At der skulle være så mange kvinder plus et ukendt antal mænd, der går hjemme, kommer bag på familie- og arbejdslivsforsker Steen Baagøe Nielsen fra RUC, der ligesom Danmarks Statistik påpeger, at der kan være en vis statistisk usikkerhed.

Men han peger samtidig på, at tendensen ikke er overraskende set i lyset af, at børnenes liv, vilkår og velvære i stigende grad er det centrale omdrejningspunkt i børnefamilier.

»Nutidens forældre lægger stor vægt på at bruge tid sammen med deres børn, og den generelle opfattelse er, at samværet med mor og far er helt essentielt for børns velbefindende. Mange forældre vil gå langt for at prioritere deres børn - også længere, end tidligere generationer har villet«, vurderer Steen Baagøe Nielsen.

Han understreger dog, at for langt de fleste familier er det ikke nogen løsning, at den ene forælder helt stopper med at arbejde.

»De færreste vil kunne leve for én indtægt. Det er jo dyrt at leve i Danmark«.

Acceptabelt at gå hjemme

Til trods for det, forventer formand for Forældrenes Landsforening FOLA Dorthe Boe Danbjørg, at endnu flere familier i de kommende år aktivt vil vælge, at den ene forælder går hjemme i en periode.

»Det seneste halvandet år er der for alvor kommet gang i debatten om børnefamiliernes vilkår, og flere tør stikke hovedet frem og sige, at de synes, det er drønsvært at få hverdagen til at hænge sammen som børnefamilie. Det gør, at det efterhånden bliver mere acceptabelt at vælge at blive hjemmegående«.

Hun vurderer, at for nogle kommer valget ud af desperation, fordi stressniveauet bliver for højt, og det ganske enkelt ikke kan lade sig gøre at få praktikken til at gå op. For andre er det et mere bevidst tilvalg baseret på overvejelser om, hvad det gør ved børn at være i daginstitution kontra at være hjemme sammen med en forælder.

Også ifølge direktør for Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv Helle Rosdahl Lund er hjemmegående forældre en tendens i stigning, og den bakkes forsigtigt op at tallene fra Danmarks Statistik, der viser, at antallet af kvinder, der går hjemme for at passe børn eller andre familiemedlemmer, steg fra 21.000 i 3. kvartal 2014 til 25.000 i 4. kvartal.

»Jeg møder flere og flere gennem mit arbejde, som enten lige har besluttet sig eller er på nippet til det. Det gælder både kvinder og mænd. De seneste få år er der kommet en helt ny accept af, at det er i orden at stå af karriereræset i en periode for at få tid til familien. For bare fem år siden talte man slet ikke så positivt om det - og da slet ikke, når det gjaldt mænd«, siger hun.

»Børn i dagens Danmark er et tilvalg, og flere og flere forældre erkender, at når de har fået dem, så vil de også have ordentlig tid til at være sammen med dem«.

Tidsbank kan give mere tid til børnene

Helle Rosdahl Lund kalder det en modreaktion efter en årrække, hvor vi generelt set har fokuseret meget på arbejdslivet og karrieren.

»Nu tør flere stå ved deres ønske om at leve et mindre stressende liv med mulighed for at være noget mere for børnene. Man ser også, at folk gør en indsats for at få råd til at arbejde mindre. Så flytter man udenfor storbyerne, hvor det er billigere at bo, og man sparer på ferier og det dagligdags forbrug. Som en far, jeg kender, sagde, da han på et tidspunkt tog orlov fra sin lederstilling i to år for at hellige sig familielivet: »Vi er fattige, men lykkelige«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Professor i sociologi Thomas P. Boje, RUC, vurderer, at det primært er familier fra to samfundsgrupper, der vælger, at den ene forælder skal gå hjemme.

Den første er den velstillede familie, hvor en af de voksne - typisk manden - tjener så godt, at det er muligt at opretholde en rimelig levestandard på én indtægt.

Den anden familietype er den, hvor en eller begge forældre alligevel af den ene eller anden grund står udenfor arbejdsmarkedet.

Thomas P. Boje ærgrer sig over, at familier med en helt almindelig indtægt typisk ikke har råd til at trække stikket ud i en periode, mens børnene er små.

Han mener, at man via lovgivning bør indføre en tidsbank, så lønmodtagere får ret til at dele arbejdslivet op i faser, hvor de for eksempel arbejder mindre, mens børnene er små, og mere i andre perioder af livet, hvor der så opspares tid.

»For mig at se ville det ideelle være, hvis både mor og far kunne være på deltid, mens børnene har mest brug for dem. Så kommer vi også ud over, at det er kvinderne, der sætter deres karriere på hold, fordi vi stadig ikke har ligeløn i Danmark, og det derfor i de fleste tilfælde bedst kan betale sig, at det er hende, der går på deltid, tager orlov eller ligefrem siger op for at gå hjemme«.

Mindre radikale ændringer

Men selv om det ligger i tidsånden at sætte børnene i højsædet, så er det jo ikke sådan, at alle småbørnsforældre drømmer om at stoppe med at arbejde eller skære voldsomt ned på timetallet, påpeger personlig rådgiver Daisy Løvendahl, som netop har udgivet bogen ’Lev - kunsten at mestre både kærlighed, familie og karriere’.

»Mange mennesker elsker faktisk deres arbejde og har ikke lyst til at opgive det, selv om det kan være svært at få enderne til at mødes i hverdagen«, siger hun og understreger, at for de fleste skal der slet ikke så radikale ændringer til for at få hverdagen til at glide nemmere og mere tilfredsstillende.

»Helt overordnet handler det om at blive bevidst om, hvad der fylder i ens liv og få skåret ned på de ting, der dræner en for energi eller ikke tilfører energi. Det er individuelt og kræver omtanke og handling, men det er noget, der rykker«, lover Daisy Løvendahl og nævner som eksempel, at man kunne vælge at reducere den tid, man bruger på at se fjernsyn eller være på Facebook.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er to ting, som mange mennesker bruger rigtig meget tid på, men som de måske ikke får så meget ud af. Det kunne være et sted at starte«.

Hun råder også til at gøre det til en vane at sætte tid af i kalenderen til at lave ting sammen med børnene - ligesom vi sætter tid af til alt muligt andet, vi synes er vigtigt.

»Det hjælper os til at prioritere. Nogle gange skal der ikke så meget andet til for at vende hverdagens stress, end at vi finder nogle få fikspunkter, hvor vi til gengæld stædigt holder fast i de ændringer, vi har besluttet os for«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce