»Vi vil med årsrapporten forsøge at huske hinanden på, hvorfor det overhovedet er, vi vaccinerer. For der er jo stadig en lang række sygdomme, der kunne udryddes, men endnu ikke er det, fordi tilslutningen er lavere, end vi ønsker«, siger overlæge Bolette Søborg fra Sundhedsstyrelsen.

I dag offentliggør sundhedsmyndighederne for første gang en rapport om resultaterne fra det danske børnevaccinationsprogram. Årsagen er, at forældre ikke længere helt naturligt får vaccineret deres børn. Dermed risikerer tidligere tiders frygtede epidemier at vende tilbage.

Mæslinger er eksempelvis en af verdens mest smitsomme sygdomme. Verdenssundhedsorganisationen WHO ønsker, at 95 procent af hver børneårgang vaccineres. Men Danmark har aldrig været i nærheden af målet siden introduktionen af MFR-vaccinen i 1987, der beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Kun omkring 80 procent af hver årgang vaccineres.

Du kalder det ’ikke godt nok’. Hvad vil I gøre ved det?

»I 2014 indførte vi en påmindelsesordning, da vi kunne dokumentere, at en hel del manglende vaccinationer skyldes forglemmelse for travle forældre. Ordningen, hvor man modtager et brev, hvis ens barn ikke har fået en af vaccinerne, har medført en øget tilslutning til for eksempel femårsvaccinen på 2-4 procentpoint. Og når vi taler vacciner med en tilslutning på 83 procent måske, så er det et skridt i den rigtige retning«, siger Bolette Søborg.

Hvorfor må folk ikke selv vælge, om de vil lade deres børn vaccinere?

»Det må de naturligvis også. Men med børnevaccinationsprogrammet vaccinerer man jo ikke kun sit eget barn, vi sikrer med vacciner også beskyttelse til spædbørn og børn med svækket immunforsvar, leukæmisyge eksempelvis, der er for syge til selv at modtage vaccinen. Det er den såkaldte flokimmunitet, hvor vi via vacciner holder smittetrykket nede. Det beskytter også de uvaccinerede og gør, at flere af sygdommene optræder sjældent i dag i modsætning til tidligere«.

Der er stort fokus på vacciners sikkerhed. Bør forældre bekymre sig om mulige bivirkninger?

»Nej, det mener vi ikke. Ved brugen af lægemidler, herunder vacciner, er det altid en vurdering af effekt målt i forhold til bivirkninger. Det vurderes løbende i forhold til vaccinerne i børnevaccinationsprogrammet. Når vi vaccinerer helt raske børn, skal der være en helt klar effekt. Og det er der. Men vi overvåger det nøje«.

Hvordan ser Sundhedsstyrelsen på, at vi år for år får flere ikke-vaccinerede børn, unge og unge voksne?

»Det er klart, at vi frygter, at de forældre, der ikke lader deres børn vaccinere, klumper sig sammen i særlige områder. Det øger risikoen for smitte og egentlige epidemier. Vi så jo et større mæslingeudbrud med 80 smittede i 2011, primært i hovedstadsområdet«.

Er man vaccineret for altid, når man har fået vaccinen?

»Nej. En vaccine skal lave et naturligt immunforsvar mod den pågældende sygdom. Det elegante er, at du får dit eget immunforsvar til at bekæmpe smitten. Nogle vacciner er eminente til det, uanset om du møder smitten 10 dage eller 20 år efter vaccination, mod polio eksempelvis, mens andre har en dalende effekt«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Lars Igum Rasmussen eller sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.