Sundhed

Opsigtsvækkende studie: P-piller øger kvinders risiko for at begå selvmord

Alle former for hormonel prævention fører til markant flere selvmordsforsøg og gennemførte selvmord, viser unik dansk forskning.

Sundhed

En kvinde, der beskytter sig mod graviditet med en hvilken som helst form for hormonel prævention, har mere end dobbelt så stor risiko for at forsøge at begå selvmord og tre gange så stor risiko for at gennemføre selvmordet, sammenlignet med en jævnaldrende kvinde, der aldrig har beskyttet sig hormonelt.

Det viser ny, unik dansk forskning fra Rigshospitalet, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The American Journal of Psychiatry.

»Det er det første studie på verdensplan, der klart og entydigt dokumenterer en sammenhæng mellem brugen af hormonel kontraception og så risiko for selvmordsforsøg og selvmord«, siger seniorforfatter til studiet, professor Øjvind Lidegaard, en af verdens førende forskere i p-pillesikkerhed.

»Vi har taget højde for alle de faktorer, der kunne sløre vores datagrundlag, og derfor er vores bedste bud, at det er brugen af p-piller, p-plaster, p-ring, hormonspiral og de andre former for beskyttelse, der øger kvinders risiko for selvmordsadfærd«, siger han.

476.000 kvinder fulgt i 8 år

Forskerholdet fra Rigshospitalet har fulgt 476.000 kvinder, fra de fyldte 15 år i perioden 1996 til 2013. Kvinderne blev i gennemsnit fulgt i 8,3 år.

Forskerne fjernede alle de kvinder fra datagrundlaget, der tidligere havde taget antidepressiv medicin, havde en psykiatrisk diagnose, kræft, hjertekarsygdom, infertilitet og to særlige underlivssygdomme.

De, der blev gravide, blev også taget ud af materialet, ligesom der blev korrigeret for uddannelsesniveau.

»Det er altså i udgangspunktet psykisk raske kvinder, vi har fulgt, og hvor en række mulige fejlkilder er elimineret i analysen. Analysen viser ud over et generelt sammenfald også en tæt tidsmæssig sammenhæng, således at risikoen for selvmordsforsøg stiger hurtigt, efter kvinderne starter på brug af hormonel kontraception. Alt i alt tyder dette på en kausal sammenhæng (årsagssammenhæng, red.)«, siger Øjvind Lidegaard.

Lidt over halvdelen af den halve million kvinder begyndte på et tidspunkt i undersøgelsesperioden af tage en eller anden form for hormonel kontraception som for eksempel p-piller.

I alt var der i perioden 6.999 selvmordsforsøg og 71 gennemførte selvmord blandt alle kvinderne. Men langt oftere blandt de kvinder, der var begyndt at tage hormonpræventionen.

»Heldigvis er selvmord sjældne, mens forsøg på selvmord er langt hyppigere, især blandt de unge kvinder, hvor de ses hos fire per 1000 per år, altså knap 0,5 procent om året. Alligevel så vi en tredobling i antal gennemførte selvmord og mere end en fordobling i antal selvmordsforsøg i gruppen af kvinder, der begyndte på hormonel kontraception. Det er en bekymrende stor forskel, som kvinder bør informeres om,« siger Øjvind Lidegaard.

Særligt unge er i risiko

Den øgede risiko for selvmord og forsøg på selvmord var størst hos de unge kvinder, særligt teenagepigerne, og den toppede 3-6 måneder efter opstart på de forskellige former for hormonel prævention.

»Nogle kvinder er af uvisse årsager særligt følsomme over for de naturlige hormonelle udsving. Når de så påføres eksterne hormoner i større mængder fra præventionsmedicinen, kan det forstærke  de emotionelle udsving, der altså i værste fald kan føre til selvmord«, siger Øjvind Lidegaard.

Professoren understreger, at ingen læger desværre kan måle, undersøge eller udpege de kvinder, der er i særlig risiko for at blive påvirket mentalt så voldsomt, at de forsøger at tage deres eget liv.

Mens kvinders østrogen oftest løfter og stimulerer humøret og den mentale tilstand, har det andet kvindelige kønshormon, progestoron, den modsatte effekt og kan sænke humøret.

Det oplever nogle kvinder naturligt i forbindelse med menstruationscyklus.

Indholdet i hormonel kontraception er domineret af kunstige progestoroner, som kaldes gestagener.

Derfor kommer resultaterne ikke bag på professor Øjvind Lidegaard.

P-piller medfører også depression

Sidste år offentliggjorde han sammen med det samme forskerhold, at netop hormonel kontraception øger risikoen for en klinisk depression med 70 procent.

Studiet vakte stor international opmærksomhed.

Det var det mest omtalte studie nogensinde fra tidsskriftet JAMA Psychiatry og det ottende mest læste videnskabelige studie på verdensplan publiceret samtidig eller senere.

Det nye studie undersøger slutmålet for en voldsom depression – selvmordet.

»Vi er startet med det samme udgangspunkt – 15-årige sunde og mentalt raske piger. Og vi kan se, at kort efter de begynder at tage hormonel kontraception, så stiger risikoen for selvmord og selvmordsadfærd signifikant og markant. Det er det tætteste på en årsagssammenhæng, vi kan komme, når man laver denne type studier«, siger professor Øjvind Lidegaard.

De fleste tåler p-piller

Han understreger, at de fleste kvinder tåler p-piller og andre præparater, men en mindre gruppe kvinder påvirkes så markant, at både kvinderne selv og deres læger bør være opmærksomme på depressionsudvikling.

Læger bør eksempelvis overveje, om det er fornuftigt, at kvinder med tendens til depression, psykiske lidelser og tidligere selvmordsforsøg anvender hormonprævention.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ligesom kvinderne selv og deres omgivelser skal være opmærksomme på, hvordan de reagerer mentalt, når de begynder på præventionsmedicinen.

»Vi vil ikke skræmme nogen væk fra p-piller. Men vi har brug for en nøgtern, saglig information, så pigerne kan tage stilling til, om det nu også er den smarteste form for beskyttelse. Teenagere synes at være en særlig sårbar gruppe. Og hvis man som ung og har tendens til depression, bør man tænke sig om, før man udfordrer denne følsomhed yderligere « siger han.

Studiet viser en 210 procent øgning i selvmordsforsøg blandt de 15-19-årige mod en 160 procent øgning blandt de 20-33-årige.

Praktiserende læger ændrer ikke umiddelbart praksis

Trods Øjvind Lidegaard og resten af forskerteamets opfordring til læger om at være tilbageholdende med hormonprævention til kvinder med tegn på psykiske udfordringer, har de praktiserende læger ikke umiddelbart tænkt sig at ændre praksis på baggrund af studiet.

»Der findes amerikanske studier, der viser præcis den omvendte sammenhæng«, siger Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, som er de praktiserende lægers videnskabelige selskab.

Han understreger, at lægerne allerede i dag er opmærksomme på, at prævention med hormoner kan øge risikoen for depression, og at ordinationen naturligvis altid beror på en individuel vurdering af patienten.

»Men vi skal have den videnskabelige fremlæggelse, de andre resultater fra samme område og en videnskabelig diskussion, før vi kan konkludere, hvilken betydning - om nogen - dette studie skal have for praktiserende læger, og om vi skal ændre prioriteringen i vores information til kvinderne«, siger Anders Beich.

Han er langt fra overbevist om, at der er en egentlig årsagssammenhæng mellem brug af hormonel prævention og selvmordsforsøg og selvmord - altså at det er præventionen, der i sig selv fører til selvmordsadfærden.

»Forskerne bør gå meget omhyggeligt og ydmygt til værks, når de går ud med de her resultater, før den videnskabelige vurdering har fundet sted. Studiet bliver først publiceret i dag, og ingen andre specialister har derfor haft mulighed for at diskutere det, før det præsenteres i offentligheden. Jeg frygter, at det kan komme til at betyde, at en masse unge kvinder smider p-pillerne ud og bliver uønsket gravide på et grundlag, som vi slet ikke ved om reelt findes«, siger Anders Beich.

P-piller giver også oftere blodpropper

P-piller og den hormonelle prævention har i årevis været sat i forbindelse med blodpropper. Særligt de nyere typer af p-piller, såkaldt 3. og 4. generation, øger risikoen mere end de lidt ældre 2. generation.

Igen er det sjældent, men der er en større forekomst.

Mens 1 ud af 10.000 20-årige kvinder uden p-piller får en blodprop i ben eller lunger, så er det 3-6 ud af 10.000 p-pille-spisere, har tidligere undersøgelser vist.

Det er professor Øjvind Lidegaard, der først dokumenterede forskellen i risiko mellem de forskellige generationer, og som har fået  danske læger til i stigende grad at udskriver de mere sikre, ældre 2. generations p-piller.

Mens p-stav er risikofri for blodpropper, kan forskeren i det nye studie se samme øgning i selvmordsforsøg sammenlignet med almindelige p-piller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I det hele taget er der ikke væsentlig forskel på risikoen for selvmordsforsøg alt efter hvilken form for p-piller, kvinderne benyttede.

»Men p-plastre og p-ring er værre på alle parametre. De giver oftere blodpropper og øger risiko for selvmordsforsøg og selvmord mere end andre former. Det skyldes en højere dosering af kønshormonet, så det skal man generelt lade være med at bruge«, siger Øjvind Lidegaard.

Rene gestagenprodukter som mini-piller og hormonspiral indebærer »lidt større risiko for selvmordsforsøg« i forhold til almindelige p-piller.

Hvad vil du sige til danske kvinder, der bruger eller overvejer at bruge hormonel prævention?

»Har du brugt det i årevis, uden du oplever fysiske eller psykiske påvirkninger, så fortsæt. Ellers bør du overveje om en anden kontraceptionsform kunne indebære flere fordele og færre risici, for eksempel en kobberspiral«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce