Kun en vej adskiller dem, de to verdener. Én vej.
På den ene side kaster hustagene lange firkantede skygger ned på de grønne græsplæner. På den anden side ser der nærmest ikke ud til at være ... skygge.
På den ene side er tilværelsen solidt funderet i mursten, fliser og asfalt. På den anden side af vejen bor menneskene under blik. Og på grus.
Til venstre er der luft og swimmingpools. Plads til at røre sig. Cruise lidt rundt i bil. Få minutters gåtur derfra er det svært at få øje på en dråbe vand – ikke engang af den klorholdige slags. Her er der hverken plads til store armbevægelser eller små køretøjer. Bildæk bruges til at holde flyvske bliktage på plads.
