En taske begynder at synge, loftet skifter fra hvidt til grønt til gult, trolde svæver i luften, og skulpturer begynder at rykke på sig.
Og det er helt normalt, når man, vel og mærke, træder ind i Tori Wrånes univers. Her er alt muligt og som publikum kan man aldrig vide sig sikker på, hvad der kommer til at ske.


























