Annonce
Danmark 1. jul. 2010 KL. 15.46

Tilhængere af muskelhunde demonstrerer uden hunde

Forbuddet mod 13 racer af såkaldte muskelhunde træder i kraft i dag.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Hundeloven

Forbudte muskelhunde

Fra i dag er det forbudt at besidde eller avle følgende 13 hunderacer:

1) Pitbull terrier

2) Tosa inu

3) Amerikansk staffordshire terrier

4) Fila brasileiro

5) Dogo argentino

6) Amerikansk bulldog

7) Boerboel

8) Kangal

9) Centralasiatisk ovtcharka

10) Kaukasisk ovtcharka

11) Sydrussisk ovtcharka

12) Tornjak

13) Sarplaninac

Det er endvidere forbudt at besidde eller avle krydsninger, hvori en eller flere af de forbudte hunderacer indgår.

Hvis man senest den 17. marts 2010 har erhvervet en hund, som er omfattet af forbuddet, må man beholde den.

Man skal dog overholde følgende krav:

  • Når hunden befinder sig på gader, veje, stier, pladser med videre, der er åbne for almindelig færdsel, skal hunden altid føres i en fast line/snor med en maksimal længde på 2 meter.
  • Hunden skal være forsynet med en forsvarlig, lukket mundkurv.
  • Hunden må ikke sælges, gives bort og lignende.

Kilde: Justitsministeriet

Fra i dag af er det ikke tilladt at eje en hund af racen pittbull terrier eller amerikansk bulldog - med mindre man da har erhvervet sig dyret inden 17. marts 2010.

De to racer er sammen med 11 andre såkaldte muskelhunde forbudt fra i dag, hvor den nye hundelov træder i kraft.

LÆS OGSÅBrian M. vil give muskelhunde mundkurv på

Og det nye forbud vækker så stor harme blandt en større gruppe mennesker, at de i dag klokken 16.00 demonstrerer på Rådhuspladsen i København.

»Det gør vi, fordi loven er uretfærdig og usaglig. Problemer med hunde, der bider, handler ikke om racen, men om ejeren«, siger Aino Sandell Bredtvad, medarrangør af demonstrationen.

Hundedemonstration uden hunde
Hun ved ikke, hvor mange demonstranter der dukker op, fordi opfordringen har foregået via løbesedler og på facebook.

Men alene på facebook har 409 personer tilmeldt sig begivenheden, hvor blandt andre stifteren af Partiet Fokus, Christian H. Hansen taler, og hvor deltagerne efter talerne vil gå i fakkeloptog.

LÆS ARTIKELBrian MIkkelsen: Bidende hunde skal aflives

Demonstrationens hovedpersoner - muskelhundene - kommer imidlertid ikke.

»Mange hunde kan ikke lide at være sammen med så mange mennesker. Samtidig er det første dag med den her lov, og vi vil ikke sende et skævt billede, hvis nu nogen dukker op uden mundkurv, som er et af de nye krav«, siger Aino Sandell Bredtvad.

Kan blive nødt til at bryde loven
Selv har hun bestilt en mundkurv til hunden Shiva, der er en blanding af muskelhundene amstaff og amerikansk bulldog, men kurven kommer først på mandag.

Indtil da har Aino Sandell Bredtvad reelt set kun to valg: At holde hunden indenfor eller at bryde loven.

»Jeg bor på Vesterbro, så jeg kan nå at blive stoppet mange gange inden mandag«, siger hun.

Hundeudvalg er imod forbud
Debatten om muskelhundene opstod sommeren 2009 efter flere tilfælde, hvor mennesker blev bidt.

Regeringen nedsatte et hundeudvalg, der skulle rådgive lovgiverne om, hvad man kunne stille op for at sænke antallet af hundebid.

LÆS OGSÅMuskelhunde involveret i nye overfald

Demonstranterne høster stor opbakning i regeringens eget hundeudvalg.

»Et flertal af udvalgets medlemmer kan dog ikke anbefale, at der gennemføres et forbud mod visse hunderacer«, skrev udvalget i sin endelige rapport.

LÆS ARTIKELRegeringens eksperter skyder forbud mod kamphunde ned

»Disse medlemmer peger på, at der ikke er noget sikkert statistisk grundlag for at udpege bestemte hunderacer som mere farlige end andre, og at der ikke er nogen sikkerhed for, at et raceforbud mærkbart vil mindske problemet med farlige hunde«, stod der fortsat.

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
25. maj. KL. 23.00

Skattelettelse på 4.100 kroner til folk i arbejde

Krumtappen i regeringens skattereform bliver en klækkelig bonus for at være i arbejde. Samlet pris: godt 9 mia. kr.

Internationalt
25. maj. KL. 22.23

Mindst 50 er dræbt i den syriske by Houla

Det var en rigtig massakre, siger syrisk observatørgruppe efter granatbeskydning af byen Houla.

Kultur
25. maj. KL. 20.36
Kristian Leth (bagerst) synes det er fint, at staten som en mæcen bestemmer, hvem der får kunststøtte, og hvem, der ikke gør. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Kristian Leth: Hvor er det typisk brokke-Danmark. Brokke, brokke, brokke

Musikerne Kristian Leth og Troels Abrahamsen deler ikke harmen over kæmpelegat til 21-årig.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Intergalaktisk. Med 'Men in Black 3' har Rick Baker fået mulighed for at udleve endnu en af sine drengedrømme - at lave retrorumvæsener. - Foto: Wilson Webb
24. maj. KL. 19.59

Abemand har lavet 105 rumvæsener til 'Men in Black 3'

ibyen anbefaler

restaurant & cafe