Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 6. sep. 2010 KL. 09.50

Trafikforsker: Højere fart vil give flere dræbte

Regeringens forslag med højere fartgrænser på landeveje møder kritik.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

»Når regeringen hæver hastigheden på landevejene med 10 kilometer i timen, så hæver den også antallet af dræbte og kvæstede i trafikken«.

Så klar lyder advarslen fra Harry Lahrmann, trafikforsker ved Aalborg Universitet.

Regeringen vil som forsøg lade de danske billister køre hurtigere på udvalgte landevejsstrækninger ved at hæve farten fra 80 til 90 kilometer i timen. Det fremgår af regeringens udspil 'Danmark i balance'.

LÆS ARTIKLEN Regeringen vil sætte farten op på landevejene

Men trafikforsker Harry Lahrmann advarer mod forsøget, fordi det ikke stemmer overens med forskningens resultater og tidligere erfaringer.

»Det harmonerer overhovedet ikke med målene og forskningen på trafiksikkerheden. Der vil ske akkurat det samme som i 2004, hvor man hævede hastigheden til 130 km/t og skabte en masse ulykker«, siger trafikforskeren.

»Landevejene er et stort problem i forvejen«
Han understreger, at selvom der de sidste 20 år har været færre dræbte i trafikken, er det ikke tilfældet på landevejene.

»Landevejene er et stort problem i forvejen, hvor der sker flere ulykker. Vi har haft svært ved at finde frem til en løsning. Dette forsøg vil forværre situationen«, siger Harry Lahrmann.

Omfattende ombygning af vejene er nødvendig
Hvis man ifølge Harry Lahrmann vil undgå flere ulykker, kræver det investeringer i øget sikkerhed på forsøgsstrækningerne og en omfattende ombygning af vejene.

»Hvis man kombinerer det med ombygning af vejene, bliver det sikrere. Men man skal gå fra de almindelige tosporede landeveje til tosporede motortrafikveje. Det koster et milliardbeløb og er et stort arbejde«, siger trafikforskeren.

De kommende måneder skal vejdirektoratet udpege de strækninger, hvor farten kan hæves. Hovedparten af de hurtige landeveje vil dog ifølge Jyllands-Posten komme til at ligge i Midt-og Vestjylland samt Sønderjylland.

ritzau

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
25. maj. KL. 23.00

Skattelettelse på 4.100 kroner til folk i arbejde

Krumtappen i regeringens skattereform bliver en klækkelig bonus for at være i arbejde. Samlet pris: godt 9 mia. kr.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Bagsiden
25. maj. KL. 22.00
Lånt. 141 genstande tilhørende staten blev afleveret retur. - Foto: HOLM MAGNUS

De gode historier gjorde frit lejde aktion værdifuld

Gasmasker, hospitalstøj og sølvtøj. Danskerne afleverede offentlig ejendom retur.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Intergalaktisk. Med 'Men in Black 3' har Rick Baker fået mulighed for at udleve endnu en af sine drengedrømme - at lave retrorumvæsener. - Foto: Wilson Webb
24. maj. KL. 19.59

Abemand har lavet 105 rumvæsener til 'Men in Black 3'

ibyen anbefaler

restaurant & cafe