I 3.B på Zahles Gymnasieskole kender eleverne godt de nuværende SU-regler.

Hvor meget man må tjene ved siden af studierne, hvad forældrenes indkomst betyder, og hvor langt væk hjemmmefra man skal bo, før man tæller som 'udeboende' i SU-systemet.

Så de er helt på det rene med, at regeringen pønser på at fjerne det beløb, der hver måned tikker ind på deres bankkonto.

Og det er faktisk ok, mener de fleste. Så længe de aller svagest stillede stadig kan få hjælp.

DOKUMENTATIONLæs regeringens SU-udspil

»Det støtter jeg!«, siger Sophie Amalie resolut, da hun hører, at forligspartierne netop har sat sig til rette for at forsøge at få en aftale igennem.

I den korte pause mellem matematiktimen og samfundsfag sidder Sophie Amalie, der blot bliver kaldt 'Amalie', på første række med sin Mac-computer foran sig .

Hun har med sin bemærkning netop forårsaget et mindre oprør omkring sig.

Når man er 18 skal man selv betale tandlæge
»Hvad!?!«, udbryder Anna, Camilla og Katrine og begynder at overbyde hinanden med argumenter for og imod fjernelsen af SU for hjemmeboende.

»Når man er 18, skal man jo selv betale for tandlæge«, påpeger Camilla og fortsætter:

»Det er fandenme dyrt«.

Anna mener godt, hun kunne klare sig uden SU'en, for hendes forældre ville godt kunne hjælpe hende. Men det ville være irriterende, at skulle bede forældrene om penge.

»Især når det er penge til gaver og den slags. Og det er altså ret kikset, at skulle bede sine forældre om penge til gaver, når gaverne er til dem selv«.

LÆS ARTIKEL Forligspartier afviser regeringens forslag om SU-nedskæringer

Katrine minder om, at det ikke er alle, der kan få hjælp af forældrene. Hun foreslår, at man regulerer taksterne, så dem fra de mest udsatte familier får støtte. Hun påpeger også, at man som HF-studerende selv skal betale for sine bøger.

Jeg køber bare noget mere tøj
Pausen lakker mod enden.

Musikken fra opholdsrummet ved siden af ebber ud i takt med, at diskussionen stiger i intensitet i lokale 125 på fjerde sal, hvor resten af 3.B så småt er ved at indfinde sig på deres pladser.

For Amalie er det meget rart med SU'en. Men det er ikke nødvendigt. Hun arbejder ved siden af skolen og kalder SU'en for 'cafépenge', som Lars Løkke Rasmussen betegner den månedlige check, gymnasieeleverne indkasserer.

LÆS ARTIKELStuderende skal have lov til at arbejde flere timer

»Jeg tjener rigeligt på mit arbejde. Og så en gang i mellem kommer jeg i tanker om, at 'nåh ja, jeg har jo også SU'en, som jeg kan bruge'«, siger hun.

»Så køber jeg noget mere tøj og sådan noget«.

Uddannelse er en investering i fremtiden
En hurtig håndsoprækning afslører, at lidt over halvdelen af klassen er enige med Amalie. De ville godt kunne undvære deres SU. Hvis samfundet kunne bruge pengene på noget bedre, som for eksempel bedre undervisningslokaler og bøger til de studerende.

Henrik, der er aktiv i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), mener, at samfundets investering i de studerende er vigtig.

»Det er at skyde sig selv i foden at fjerne SU'en«, siger han og henviser til, at »de unges uddannelse er en investering i velfærdssamfundet og i fremtiden«.

Kan man arbejde ved siden af lektierne?
Men ikke alle vil kunne klare det uden SU'en.

For Christine handler det ikke om 'cafépenge'. Men om telefonregninger, kørekort og tilskud til forældrenes husleje. Anna frygter, at et arbejde ved siden af lektierne ville gå ud over skolen.

Rebecca og Henrik er politisk aktive og dyrker sport og kan slet ikke se, hvordan de skulle finde tid til at arbejde. Og desuden, påpeger Rebecca, er det ikke så let at få et arbejde, når man er over 18 og er en dyrere arbejdskraft for arbejdsgiveren.

Johannes og Emil mener godt man kan arbejde ved siden af skolen.

»Det er jo faktisk rigtig godt at have et studiejob. Så får man erhvervserfaring, og det kan komme en til gode senere, når man skal søge job«, mener Johannes, der selv sagde sit arbejde op, da han blev 18.

Det kunne nemlig ikke betale sig at arbejde længere, fordi han modtager den højeste SU-sats på 2600 kr om måneden.