Regeringen skal passe på, at deres nye SU-forslag ikke gør mere skade end gavn, lyder advarslen fra uddannelsesforskere.
Udspillet skal få unge hurtigere igennem de videregående uddannelser, og det er især forslaget om at begrænse SU'en til den normerede studietid, der vækker bekymring.
Hvis forslaget gennemføres får unge fremover kun SU i de fem år uddannelsen er beregnet til. I dag kan man få SU i yderligere 12 måneder, hvis man er forsinket, og det vil regeringen sænke til seks måneder.
Det er en god investering for Danmark, at mange tager en uddannelse, men jeg tror næppe, at der her vil få flere til at gøre det
FAKTA Dokumentation: Læs regeringens SU-udspil
Det nye skrappere krav kan betyde, at færre vil tage en uddannelse, mener uddannelsesforsker ved Roskilde Universitet, Jens Peter Thomsen.
»De, der er første generation i familien på en videregående uddannelse, tænker over hvilke risici, der er forbundet med en lang videregående uddannelse. Hvis den økonomiske sikkerhed bliver mere usikker, bliver de måske mere usikre ved at starte på en uddannelse«.
Umodne unge på arbejdsmarkedet
Palle Rasmussen, professor i uddannelsesforskning ved Aalborg Universitet, er skeptisk over for, at udspillet indeholder en række initiativer, der skal få unge til at gennemføre uddannelserne hurtigere.
»Det er fint nok, at folk kommer hurtigere igennem, men det tager ikke højde for, at det er mennesker, vi taler om. De har partnere, forældre, der dør, og andre ting i livet, der gør, at de er ude af stand til at gennemføre studiet til tiden«, siger han.
Fattige forældre forsinker uddannelsen»Man kan risikere, at nogle studerende bliver hængende og ikke færdiggør uddannelsen. En anden konsekvens kan være, at unge hurtigt har fået et eksamensbevis, men at de ikke er modne til arbejdsmarkedet endnu«, advarer Palle Rasmussen.
Hurtigere men ikke bedre
SU-udspillet er ikke det første forsøg på at få unge hurtigere igennem uddannelsessystemet.
En tendens, der kan ramme tilbage som en boomerang.
»Det er ikke sikkert, at man vil få bedre studerende. De bliver måske blive hurtigere, men hvis det betyder, at de ikke skifter til en uddannelse, hvor de har bedre evner, og hvis nogen afholder sig fra at læse, er det ikke nødvendigvis en god investering«, siger Jens Peter Thomsen fra Roskilde Universitet.
»Det er en god investering for Danmark, at mange tager en uddannelse, men jeg tror næppe, at der her vil få flere til at gøre det«, han.
Skriv din mening Bruger vi for mange penge på SU i Danmark?
fortsæt med at læse


























