Patienter indlagt på danske sygehuse har ret til at blive henvist til et andet hospital, hvis de ikke ønsker behandling og pleje af en læge, sygeplejerske eller sosu-assistent, der bærer muslimsk tørklæde.

Når en patient er indlagt akut og afviser at blive behandlet af personale med tørklæde, så skal afdelingen på hospitalet forsøge at rykke rundt på opgaverne og imødekomme patientens ønske. Kan det ikke lade sig gøre, har patienten ret til at blive kørt til et andet hospital med ambulance.

Det fremgår af et svar fra sundhedsminister Bertel Haarder (V) til Folketinget, og det vækker bestyrtelse hos politikere fra SF, Enhedslisten og Socialdemokraterne.

De slår fast, at det aldrig har været meningen, at patienter kan benytte sig af det frie sygehusvalg, alene fordi de ikke bryder sig om muslimer med tørklæde.

»Det er helt urimeligt. Vi kan stille krav om at blive behandlet af læger med faglige kvalifikationer, men vi bør ikke have ret til at hoppe til et andet sygehus, bare fordi vi ikke kan lide personalets udseende eller tro. Skulle jeg så også kunne nægte at blive behandlet af en læge fra Dansk Folkeparti? Det er jo absurd«, siger sundhedsordfører Per Clausen (EL).

En ’hvid model’
Hans kollega i SF, Jonas Dahl, er bekymret for konsekvenserne af den rettighed:

»Skal vi til at have en kupon, hvor vi kan krydse af, at vi kun vil behandles af kvinder under 30 år? Vi har et sundhedsvæsen, hvor man ansætter folk ud fra deres faglige evner, og det må patienterne acceptere. Vi må sætte foden ned«, siger han.

Det vil blive utroligt besværligt at tilrettelægge planlægningen af operationer i det danske sundhedsvæsen, hvis en patient på operationsbordet pludselig kan kræve at blive henvist til et andet sygehus, bare fordi han ikke bryder sig om lægen eller sygeplejersken, mener sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen (S).

»Patienten har jo heller ingen garanti for at få en ’hvid model’ på det næste sygehus«, siger hun.

Ville ikke undersøges
Sagen er aktuel, fordi en kvinde i Dansk Folkepartis medlemsblad fortæller, at hun var indlagt og skulle undersøges af en kvindelig læge med tørklæde.

Det ville hun ikke, da tørklædet ifølge kvinden står for »undertrykkelse og intolerance«, men kvinden fik efter eget udsagn at vide, at enten lod hun sig undersøge af lægen, eller også blev hun ikke opereret.

»Vi kender flere eksempler på, at patienter har fået en dårlig behandling, fordi de afviser personale med tørklæde«, siger sundhedsordfører Liselott Blixt (DF).

De senere år er et stigende antal kvinder med muslimsk baggrund blevet ansat på de danske hospitaler, der på den baggrund ses som et forbillede for integrationen. Alligevel mener DF, at det må være en patients ret at blive behandlet af personale uden tørklæde.

Løsningen er at forbyde sundhedspersonale at bære religiøse symboler som kors om halsen og tørklæder på hovedet, siger Liselott Blixt.

Haarder »fløjtende ligeglad«
Sundhedsminister Bertel Haarder siger, at han selv ville være »fløjtende ligeglad« med at blive behandlet af en læge med tørklæde.

»Jeg synes, det er et ejendommeligt ønske, og det ligger mig fjernt. Men frisind består i, at man prøver at tilgodese dem, man ikke er enig med, og hvis nogle ikke kan lide hijab (religiøst tørklæde, red.), så skal vi imødekomme det synspunkt. Det er da netop en god bivirkning ved det frie sygehusvalg, at det kan bidrage til at løse den slags konflikter«, siger ministeren.

Han får opbakning fra de radikales sundhedsordfører Lone Dybkjær:

»Vi skal ikke blande os i, hvad patienter bruger det frie sygehusvalg til«.