De kender godt debatten, og lægerne tager den gerne en gang til. Første gang var for snart ti år siden, da en nynazist troppede op på hospitalet i Gentofte med ondt i nyren. Han blev mødt af en læge af iransk afstamning. Jeg vil ikke behandles af et dyr, sagde nynazisten. Den øverste ledelse på hospitalet blev spurgt, og man fandt en anden læge til patienten, selv om det ikke var med personalets gode vilje. De havde faktisk lyst til at smide nynazisten på porten. Siden Ugeskrift for Læger i 2002 bragte historien om nynazisten, er debatten flere gange blusset op om, hvorvidt patienter på danske sygehuse har ret til at vælge, hvem de vil behandles af.
Dansk Folkeparti bringer sagen op
Nu bringer Dansk Folkeparti den på banen igen med afsæt i en ny sag, hvor en kvinde ikke ønskede at blive undersøgt af en kvindelig læge med muslimsk tørklæde, og ifølge partiets medlemsblad fik kvinden det svar, at så blev hun slet ikke opereret.
Men Poul Jaszczak, formand for Lægeforeningens Etiske Udvalg, kalder det en »hysterisk diskussion«. »Det afgørende for patienten bør ikke være, om lægen har et kors om halsen eller et tørklæde på hovedet, men hvad der – så at sige – er inden i lægen, og hvilken behandling man får«, siger han. Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt har rejst sagen over for sundhedsminister Bertel Haarder (V), der har svaret, at hvis patienten ikke vil behandles af en person med religiøst tørklæde, så kan han benytte sig af det frie sygehusvalg og blive henvist til et andet hospital.
