Annonce
Danmark 28. nov. 2010 KL. 21.40

Socialdemokrater i København: Så må vi jo bryde loven

Udenlandske hjemløse skal have tag over hovedet, servicelov eller ej.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Herbergerne og kommunale institutioner i København skal vinteråbne for udenlandske hjemløse, og så må kommunen tage ansvaret.

Det mener socialdemokraternes socialordfører Lars Aslan Rasmussen, som i næste uge vil foreslå Borgerrepræsentationens socialudvalg at deltage i det åbne oprør mod serviceloven.

Det sker, efter at politiken.dk i aftes fortalte om udenlandske hjemløses håbløse og livsfarlige betingelser i kulden, og herberget 'En varm sengs' ulige kamp for at hjælpe dem.

LÆS OGSÅHerberg råber alarm: Hjemløse er desperate efter hjælp

»Vi må åbne skoler og andre offentlige institutioner, og så må vi jo se, om regeringen virkelig vil straffe kommunen. Vi må bryde loven, for der er mennesker, der dør på gaden. Så er man ovre i noget, der hedder nødret«, siger Lars Aslan Rasmussen.

Herberger må ikke hjælpe udenlandske hjemløse
Kontroversen med regeringen består i, at offentlige natcafeer og herberger i fire år har risikeret at miste støttekroner, hvis de inviterer udenlandske hjemløse indenfor.

Daværende socialminister Karen Jespersen mente, at Danmark ville ende som en varmestue for alverdens hjemløse, og det blev derfor forbudt for de offentligt støttede steder at modtage de udenlandske hjemløse.

Servicelovens forbud, mod at offentligt støttede herberger åbner dørene for udenlandske hjemløse, skulle få dem til at tage tilbage til deres hjemlande eller selv sørge for at komme igennem de danske vintre.

I stedet døde 11 hjemløse på gaden sidste vinter ifølge herberginitiativet 'En varm seng'.

Polske hjemløse døde på gaden
Og imens regeringen vil løse de udenlandske hjemløses trængsler med en netop uddelt nødpulje på tre millioner kroner fra Satspuljemidlerne, vil Socialdemokraterne i København altså gå direkte i kødet på serviceloven.

LÆS OGSÅ Hjemløse-herberg får 1,4 millioner kroner af staten

I stedet for at private initiativer kører på 'nødhjælp', skal der igen være plads på herberget til alle, uanset herkomst.

»Helt tilbage til Karen Jespersens tid har vi spurgt, om vi må hjælpe de udenlandske hjemløse, men har fået nej. Vi har haft polske hjemløse, som døde på gaden, fordi vi ikke måtte hjælpe dem«, siger Lars Aslan Rasmussen.

Men det skal ikke gentage sig denne vinter, siger socialordføreren.

»Som jeg ser det, må vi på dette sidste socialudvalgsmøde beslutte at hjælpe dem alligevel. Så må vi jo bryde loven«, siger han.

Vil sikre herberger mod straf
Helt konkret vil han først og fremmest have herbergerne til at åbne for de udenlandske hjemløse, hvis de har ledige senge. Også selv om de ikke må for regeringen.

Han er klar over, at herbergene dermed sidder som en lus mellem to negle - hvis de hjælper, mister de driftstøtte, og hvis de ikke gør, går det ud over de hjemløse.

»Vi må se, om det er muligt at hjælpe dem alligevel på vores herberger. Så vidt vi hører, er det ikke kapaciteten, der mangler. Det er så alvorligt det her, at jeg tvivler på, at regeringen virkelig vil skride ind«, siger Lars Aslan Rasmussen.

Skal herbergene virkelig agere prøveklud for den fejde mellem kommunen og regeringen?

»De skal jo ikke være gidsler i et spil mellem kommunen og regeringen. Men nogle gange er man nødt til at prøve nogle grænser af«, siger han.

Men hvordan vil du garantere dem, at de har penge at køre videre for, hvis de skal prøve den her af for kommunen?

»Så må kommunen gå ind og hjælpe dem økonomisk, hvis de virkelig mister støtten. Vi har en god økonomi i København«, siger socialordføreren.

Vil åbne kommunale institutioner
Hvis der ikke er plads og oprørlyst nok på herbergerne, foreslår socialdemokraten at åbne offentlige institutioner, så der er et varmt sted at sove.

Bemandingen kan måske hentes blandt byens frivillige, og kommunen bør træde til med madrasser, soveposer og andre fornødenheder, siger han.

»Regeringen vil jo ikke gøre noget. Behovet er ikke opfyldt med akutpuljen, når det bliver ved med at være så koldt. Så må vi lave et lovbrud og sørge for, at de kan få tag over hovedet, mens behovet er der«, siger Lars Aslan Rasmussen.

SF's socialordfører i Folketinget Özlem Cekic foreslog en lignende løsning i går; at de store byer skal åbne skoler og lignende for de hjemløse om natten, når det er for koldt til at sove ude.

LÆS OGSÅSF kræver 'overlevelsesgaranti' for hjemløse

Mange af politiken.dk's læsere har dog allerede taget affære, så godt de kan, og har efter gårsdagens artikler bestormet herberget 'En varm seng' med varmt tøj, sko, mad, tilbud om frivillighjælp og kontante donationer.

LÆS OGSÅPolitiken.dk's læsere stormer hjemløse til undsætning

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
25. maj. KL. 23.00

Skattelettelse på 4.100 kroner til folk i arbejde

Krumtappen i regeringens skattereform bliver en klækkelig bonus for at være i arbejde. Samlet pris: godt 9 mia. kr.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Bagsiden
25. maj. KL. 22.00
Lånt. 141 genstande tilhørende staten blev afleveret retur. - Foto: HOLM MAGNUS

De gode historier gjorde frit lejde aktion værdifuld

Gasmasker, hospitalstøj og sølvtøj. Danskerne afleverede offentlig ejendom retur.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Intergalaktisk. Med 'Men in Black 3' har Rick Baker fået mulighed for at udleve endnu en af sine drengedrømme - at lave retrorumvæsener. - Foto: Wilson Webb
24. maj. KL. 19.59

Abemand har lavet 105 rumvæsener til 'Men in Black 3'

ibyen anbefaler

restaurant & cafe