Danmark er parat til at tvinge asylsøgende børn uden familie tilbage til deres hjemland.

Det er konsekvensen af en lov, der i dag vedtages af et snævert flertal i Folketinget.

Loven gennemføres trods protester fra Børnerådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Børns Vilkår og Red Barnet.

Lovændringen er »dybt problematisk«
Børnepolitisk konsulent i Red Barnet Inger Neufeld kalder lovændringen »dybt problematisk«:

»Det er et historisk skred i behandlingen af børn, hvor man ikke tager højde for barnets tarv. Man sender børnene tilbage nærmest pr. automatik i stedet for at lave en individuel vurdering af børnenes behov for beskyttelse og tryghed. Det er helt vildt«, siger Inger Neufeld.

Mange af børnene får asyl
Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne stemmer for loven, der skal bremse strømmen af uledsagede flygtningebørn, som siden 2007 er femdoblet, så der sidste år kom 529 til landet.

Mange af børnene får asyl. Men dem, der får afslag, ender ofte alligevel med en opholdstilladelse, hvis de danske myndigheder ikke kan spore børnenes slægtninge i hjemlandet.

Og det er det, der bliver anderledes i fremtiden: Disse mindreårige skal kunne sendes til lande, hvor der er oprettet modtage- og omsorgscentre. I første omgang vil Danmark og Norge sammen etablere et center i Afghanistans hovedstad, Kabul.

V: Kritikken er skudt over målet
Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, finder kritikken af den nye lov skudt over målet:

»Mange af disse børn er sendt af sted af deres familier, der har betalt måske 10.000 dollar til en menneskesmugler. Til dem skal vi sende et signal om, at børn, der udnytter systemet til svindel, kun kan være her i kort tid«, siger han.

I strid med FN's Børnekonvention
Der indføres også en regel om, at opholdstilladelser til mindreårige fremover er midlertidige, så de kan sendes hjem, når de fylder 18 år.

Det mener Red Barnet strider mod FN’s Børnekonvention:

»Børn, der har oplevet voldsomme traumer, kan ikke sættes i venteposition i Danmark i flere år, indtil de bliver 18. Det vil være ødelæggende for deres udvikling«, siger organisationens børnepolitiske konsulent Inger Neufeld.

Utrygge ved modtagercentre
Flere af de kritiske organisationer er også utrygge ved de kommende modtagecentre, som ikke skal drives af den danske regering, men af internationale eller lokale organisationer. Kritikerne mener, at Danmark på den måde svigter sit ansvar for børnene, og peger på, at Danmark heller ikke altid har tænkt sig at undersøge børnenes situation, inden de tvinges ud af landet.

Men Danmark har ikke det fulde ansvar for hjemsendte børn, fastslår Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen:

»Vi er ansvarlige for mennesker, der lever her. Men Afghanistan er ansvarlig for dem, der lever der«, siger venstremanden. Han peger på, at børn på 12 år og derunder – og meget umodne børn – fortsat vil have mulighed for at blive i Danmark.

V: Lovgivningen skal på plads
V-ordføreren finder det ikke rimeligt, at man allerede nu stiller detaljerede krav til modtagecentrene: »Først skal vi have lovgivningen på plads. Så kan vi forhandle med Norge og FN om, hvordan vi indretter os i praksis«.

Karsten Lauritzen forstår ikke, at Socialdemokraterne først sendte positive signaler i forhold til lovforslaget – men nu stemmer imod. Men det kan S-ordfører Lennart Damsbo-Andersen forklare:

Nedgang af ansøgere i Norge
»Ja, vi var positive over for tanken om modtagecentre i starten. Men vi stemmer imod nu, fordi Danmark reelt ikke tager ansvar for, at disse børn kommer videre i livet, når vi har sendt dem hjem«, siger Lennart Damsbo-Andersen.

Norge vedtog sidste år en lignende lov, og statssekretær for den norske justitsminister Pål K. Lønseth mener, at den allerede har haft effekt – selv om modtagecentret i Kabul stadig afventer den afghanske regerings godkendelse.

»Vi oplever i Norge en betydelig nedgang af ansøgere, fordi vi har stort fokus på oprettelsen af et omsorgscenter og tilbagesendelse«, siger Pål K. Lønseth. Han håber, at det afghanske center kommer i gang i det nye år.