Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Byretten: Masseanholdelser var ulovlige

ANHOLDELSE. 900 blev taget af politiet efter rudeknusninger under storstilet klimademonstration under topmødet for et år siden.
ANHOLDELSE. 900 blev taget af politiet efter rudeknusninger under storstilet klimademonstration under topmødet for et år siden.
Lyt til artiklen

Det var ikke lovligt, da politiet skred til danmarkshistoriens største masseanholdelse under klimakonferencen i København sidste år.

Derfor skal hver enkelt af de anholdte, der har klaget over arrestationerne, have en erstatning på mellem 5.000 og 9.000 kroner.

Det har Københavns Byret afgjort. Men den dom ankede kammeradvokaten straks til landsretten.

Erstatninger sprænger grænserne

Erstatningerne på 9.000 kroner går til de mange, der blev anholdt ved en kæmpedemonstration den 12. december. Det er - vurderer en af advokaterne, Christian Dahlager - opsigtsvækkende, fordi erstatningsbeløbet ifølge ham sprænger rammerne for de erstatninger, der hidtil er givet i tilsvarende sager.

Dermed sender det efter hans mening et kraftigt signal fra byretten til politiet om, at de anholdelser var nedværdigende. Byretten karakteriserer dem som værende i strid med menneskerettighederne.

Over 200 personer havde klaget over politiets brug af præventive anholdelse, da omkring 900 mennesker blev sat i 'futtog' og bagbundet med strips på Amagerbrogade.

FOTOS

Det skete under den stor demonstration fra Christiansborg til konferrencen ved Bella Center, hvor 100.000 mennesker deltog.

Undervejs ville politiet anholde den såkaldte 'sorte blok'.

Det var en flok på 200, fortrinsvis yngre sortklædte mennesker, som havde prøvet at knuse ruder i Børsen og Udenrigsministeriet.

LÆS ARTIKEL

Danmarks største masseanholdelse afgøres i dag

Da Københavns Politi ved en knibtangsmanøvre ved Amagerbrogade ville have fat i den sorte blok, røg godt 900 demonstrationsdeltagere med i købet, heriblandt ældre medborgere og en flok fra Hare Krishna-bevægelsen.

Men den masseanholdelse var altså ikke lovlig, fastslår retten.

Frank Hvilsom

PodcastSe alle
Det føles forkert at hjælpe en enkelt pige og ikke alle de andre her i lejren. Men at bede om at få historien om Aisha og lov til at tage hendes billede og så bare gå videre, det er umuligt, fortæller Politikens journalist Bo Søndergaard. Sammen med fotograf Mads Nissen har Bo Søndergaard besøgt flygtningelejren Goz Salaam i Sudan, hvor 20-30.000 er på flugt fra tre års borgerkrig, der har ødelagt Sudan og gjort millioner af mennesker til flygtninge i deres eget land.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her