0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Leder: Jagt på demonstranter er helt ude af proportioner

Politiet misbrugte sine magtbeføjelser under klimatopmødet. Nu gentager mønstret sig i ankesagen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacob Ehrbahn (arkiv)
Foto: Jacob Ehrbahn (arkiv)

Klimatopmøde. Borgere skal ikke alene kunne deltage frit i demonstrationer uden frygt for vilkårlige anholdelser, men også uden frygt for at få uvedkommende private oplysninger fremlagt offentligt, lyder det i dagens leder.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvis man ikke kan klare sig med argumenter og håndfaste beviser, må man forsøge sig med smuds og løse beskyldninger.

Sådan virker strategien hos Københavns Politi, der har kastet sig ud i et uværdigt forsøg på at få omgjort frikendelsen af 178 tilfældige mennesker, der blev masseanholdt, mens de udøvede deres fundamentale ret til både at ytre og forsamle sig på en råkold decemberdag i forbindelse med klimatopmødet.

Politiets nidkære forsøg på at grave private oplysninger frem, der måske kan kompromittere nogle af demonstranterne til brug for ankesagen, er en sølle substitut for beviser.

250 klimaaktivister har slæbt politiet i retten

Resumeet af byrettens dom fra sidste år er letforståeligt og utvetydigt: »Da politiet ikke havde bevist, at nogen af de 178 sagsøgere var deltagere i ’sort blok’ eller på anden måde havde givet anledning til fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, blev frihedsberøvelserne af disse kendt ulovlige«, og videre:

»Retten fandt forholdene under frihedsberøvelsen nedværdigende og derfor i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention«.

Sagens kerne er, at anklagemyndigheden ikke har evnet at bevise, at fredelige demonstranter udgør en sikkerhedsrisiko i et åbent demokrati, hvor hverken skumle bekendtskaber eller tidligere sager må indskrænke den enkeltes frihed.

ltm

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts