Regeringen valgte USA’s interesser frem for hensynet til Rigsfællesskabet.

Sådan siger det grønlandske folketingsmedlem Juliane Henningsen om Politikens afsløring af regeringens dobbeltspil i sagen om ulovlige fangetransporter over dansk luftrum – blandt andet over Grønland.

»Allerede nu har sagen skabt unødvendig splid. Derfor skal vi have afklaret, hvad der er sket, og hvad der er blevet sagt«, siger Juliane Henningsen fra partiet Inuit Ataqatigiit.

Hun betragter dobbeltspillet som et »regulært tillidsbrud« og oplyser, at partifælle og landsstyreformand Kuupik Kleist skal mødes med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udenrigsminister Lene Espersen (K) i denne uge. Han vil uden for den planlagte dagsorden tage sagen op med regeringstoppen, lover hun.

LÆS ARTIKELLøkke er tavs om anklage om CIA-dobbeltspil

Sagen om CIA’s fangetransporter over dansk luftrum er blusset op efter Politikens afsløring af, at regeringen i Folketinget på den ene side lovede at undersøge beskyldninger i en DR-dokumentar om de ulovlige fangetransporter, mens en højtstående embedsmand i Udenrigsministeriet på den anden side fortalte den amerikanske ambassade, at man ikke ønskede yderligere oplysninger.

Hvad, man ikke ved...
Og den procedure vækker minder om et prekært kapitel af dansk historie, der involverer netop Grønland, siger professor i international politik ved Københavns Universitet Ole Wæver.

Han drager en parallel til Thule-sagen, hvor den socialdemokratiske statsminister H.C. Hansen i 1957 indirekte gav USA adgang til at udstationere atomvåben på Grønland.

»Det lyder som et ekko af H.C. Hansens brev omkring atomvåben på Grønland. Da Danmark blev spurgt, om det var i orden med atomvåben på Grønland, svarede man bare, at det ville man dybest set ikke spørges om. Man signalerede klart, at det ville ikke give problemer, at man gjorde det – men man ville ikke spørges«, siger Ole Wæver.

LÆS ARTIKELEkspert: Det er ligesom Thule-sagen – bare værre

Problemet i den aktuelle sag om CIA-flyvninger er bare, at regeringen ikke er under samme pres, som H.C. Hansen var under dengang i 1957, siger Ole Wæver.

»Under den kolde krig var den overordnede situation så truende, at man var nødt til at gøre noget, der kunne være dobbeltspil i nogle situationer. I denne situation med CIA-flyvningerne er der ikke det samme pres udefra. Så det handler i højere grad om komfort: at man ikke ønsker at lægge sig ud med amerikanerne«, siger Ole Wæver.

Ud over kritikken fra Grønland har en enig opposition i Folketinget krævet en forklaring ved en hasteforespørgselsdebat i Folketinget samt ved næste møde i Udenrigspolitisk Nævn.

DF bakker Per Stig Møller op
Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen bakker daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) op. De nye oplysninger stammer fra referater fra den daværende amerikanske ambassadør James P. Cains møder med højtstående embedsmænd, og Søren Espersen er overbevist om, at det er James P. Cain, der har fået galt fat i, hvad der er blevet sagt.

»Han er ikke den bedste diplomat, Amerika har haft i Danmark. Jeg har ikke særlig stor tiltro til hans dømmekraft«, siger Søren Espersen.

En vurdering, han ikke bygger på de konkrete dokumenter om CIA-flyvningerne, men mere på, hvordan ambassadøren reagerede eksempelvis efter offentliggørelsen af Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammedtegninger.

LÆS ARTIKELRegeringen i dobbeltspil om CIA-fly

Også Per Stig Møller fremfører, at de nye oplysninger må stå for James P. Cains egen regning: »Hvordan Cain har opfattet samtaler med danske embedsmænd og under samtaler med danske embedsmænd, hvor jeg ikke har været til stede, kan jeg ikke vide noget som helst om«, siger Per Stig Møller til Ritzau.

»Jeg kender ikke noget til, at jeg skulle have sagt andet, end hvad jeg gjorde offentligt og over for amerikanerne. Jeg har ikke ført Folketinget bag lyset«, understreger han.

Flere måneder efter den første debat i Folketinget om CIA-flyvningerne spurgte regeringen til de ulovlige fangetransporter. Amerikanerne afviste at svare.