I Støttekomiteen for Tibet i Danmark ser man Dalai Lamas beslutning om at forlade posten som leder af landets eksilregering som et helt naturligt skridt i retning mod demokrati i landet.

- Vi vidste godt, at det var på vej. Det er en nødvendig udvikling, fordi befolkningen er i gang med at gennemgå en demokratiseringsproces. Så indtil nu er han først og fremmest blevet som leder for folket skyld, siger formand Anders Højmark.

Og det er ikke entydigt, om beslutningen om at stoppe som politisk leder er en fordel eller ulempe for det tibetanske folk, vurderer Anders Højmark.

- Det fremmer en demokratisk tankegang hos tibetanerne, når de nu selv skal til at træffe et valg. Derimod kan det være et problem, fordi det kommer til at skabe endnu mere uro, netop fordi de ikke bare kan lytte til hans råd, siger Anders Højmark.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har den 75-årige vinder af Nobels fredspris længe talt om at træde tilbage fra rollen som politisk leder, der først og fremmest er ceremoniel.

Mens Dalai Lama vil forlade posten som politisk leder, vil han derimod forsat være åndeligt overhoved for tibetanerne - en rolle, der ifølge iagttagere er langt vigtigere.

Dalai Lamas afgang som politisk leder skal først godkendes af det tibetanske eksilparlament, der sidder i Indien - og her er der ikke blot tale om en formalitet.

Den tibetanske eksilpremierminister, Samdhong Rinpoche, har nemlig reageret på meddelelsen ved at sige, at det ikke er sikkert, at det tibetanske parlament vil godkende, at Dalai Lama træder tilbage.

Dalai Lamas bekendtgør sin afgang, kort før eksiltibetanerne skal vælge en ny premierminister. Der er tre udfordrere på valg senere i denne måned, og ingen af dem er munke.