»Det er meningen, at pressen skal stå på en linje her«, siger Kongehusets kommunikationsmedarbejder.

En lille, høflig mand klædt i sort jakkesæt og blankpolerede sko.

»Og så skal gæsterne være på en linje herovre og nede for enden Hoffets Damer og Herrer«, fortsætter han, mens han tegner usynlige streger i luften og peger rundt på det nederste agterdæk på Kongeskibet Dannebrog.

Han er ved at instruere de tilstedeværende gæster og pressefolk i, hvordan det hele nøjagtigt skal forløbe, når Dronning Margrethe og Prins Henrik ankommer til deres flydende residens, hvor Europabevægelsen vil overrække prinsgemalen prisen som 'Årets Europæer'.

LÆS ARTIKELSupereuropæere giver pris til prins Henrik

En pris som tidligere er blevet givet til personer som Angela Merkel, Jose Manuel Barosso og Uffe Ellemann-Jensen.

Lidt efter sejler chaluppen - en mindre båd - op på siden af Kongeskibet. I stavnen står to hvidklædte matroser og en sortuniformeret kaptajnløjtnant med hvide handsker og sabel. Nede i båden sidder dronningen og prinsgemalen på en læderbetrukket bænk.

Fotograferne begynder at knipse, prins Henrik vinker og dronningens rødmalede læber åbner sig på langs i et smil.

Så blev det prins Henriks tur
Himlen er sart lyseblå med næsten udviskede hvide skyformationer, og solen skinner. For en gang skyld lige ned på Prins Henrik.

Det er ikke jo hver dag, han sådan bliver hædret. For det meste bliver han bare skældt ud for at være en snobbet franskmand, som aldrig har gidet at lære det danske sprog ordentligt.

LÆS OGSÅPrins Henrik er den fødte performer

Men i dag bliver han 'Årets Europæer' med netop den begrundelse, at »han har formået at blive dansk uden at gå på kompromis med sin franske baggrund«, som det står i pressemeddelelsen for arrangementet.

For det at kunne rumme to nationaliteter i en og samme person er noget, som kalder på respekt og beundring. I hvert fald blandt medlemmer i den tværpolitiske forening Europabevægelsen, der har som erklæret mål at sikre en folkelig forankring af det europæiske i Danmark.

Men Europabevægelsen er godt klar over, at ikke alle danskere deler den holdning og helst så, at prinsgemalen i stedet var mindre fransk og meget mere dansk.

Her hersker janteloven
Den holdning gør formanden for Europabevægelsen, Erik Boel (S), en del grin med i sin overrækkelsestale, da dronningen og prinsgemalen lidt efter har indfundet sig på dækket ved gæsterne. Tæt fulgt af prinsgemalens aflange nøddebrune gravhund Helike.

Efter i korte træk at have gennemgået Prins Henriks internationale barndom og ungdom i Indokina, Frankrig og England, kommer Erik Boel til det tidspunkt i historien, hvor Henri bliver til prins Henrik af Danmark.

LÆS OGSÅPrins Henrik: Det er synd for kong Gustaf

»Velkommen til jantelovens land, kunne man i den sammenhæng sige«, siger han:

»Jeg har tjekket deres profil på Wikipedia, og der er man så generøs også at tilskrive Dem et par positive egenskaber, nemlig Deres venlighed og humor. Idet man så i samme nu tilføjer 'typisk danske egenskaber'«, fortsætter han til stor morskab for både prinsen og resten af selskabet.

»Der er ingen tvivl om, at danskerne har et ambivalent forhold til Frankrig og Europa. På den ene side er vi fascinerede af og optagede af alt, hvad der er europæisk og fransk. På den anden side - i en blanding af selvovervurdering og mindreværdskomplekser - holder vi os ikke tilbage med at gøre nar af de ting, vi ikke forstår ude i Europa«, siger Erik Boel.

Alle prinsens meritter
Og så nævner han alle de ting, som Europabevægelsen mener, at prinsen har gjort for at bygge bro mellem Danmark, Frankrig og Europa.

Han har skrevet kogebøger om fransk madlavning på dansk, været protektor for Vesterbros Ungdomsgaard og sammen med sin hustru oversat Simone de Beauvoirs bog 'Alle mennesker er dødelige'. Og så har han været præsident for organisationen Europa Nostra, som arbejder for at bevare den europæiske kulturarv.

LÆS ARTIKEL »Kongehuset er en sæbeopera, der aldrig ender«

Mens Erik Boel remser prinsens meritter op, tøffer gravhunden Helike en kort tur henover gulvet. Dens kommodeben er så lave, at brystkassen næsten skraber de lyse træplaner.

Så vender hunden tilbage til sin ejermand, hvor den tager opstilling mellem prinsgemalens let spredte fødder. Europabevægelsens formand er nu begyndt at læse et stykke op på fransk med kraftig fransk accent. Som en cadeau til Henri.

Talen får prinsgemalen til at smile, og Dronning Margrethe rykker tæt ind til kroppen af ham og smiler med.

»Tak for de mange rosende ord. Jeg tror, at de var alt for rosende, men meget rørende«, siger prinsen, da talen er slut, og han modtager et blå diplom i ramme og en træfigur af en gravhund i træ.