Annonce
Danmark 3. feb. 2012 KL. 23.39

Folk på overførselsindkomst er den nye syndebuk

Det er blevet skamfuldt at få hjælp fra det offentlige. Svage har taget debat om krævementalitet på sig.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Borgere, som har brug for hjælp fra kommunen, kommer i stigende grad skamfulde med hatten i hånden. Det fortæller jobcentermedarbejdere om borgere, som søger kontanthjælp, sygedagpenge eller anden hjælp.

»Stort set alle borgere, vi møder, begynder med at sige, at de ikke er kommet for at nasse eller snyde. Jeg er næsten altid nødt til at starte en samtale med at sige, at det ikke er min opfattelse, at de er kommet her for at snyde, men for at få hjælp«, siger Vinnie Eliasen, socialrådgiver i Hvidovre Jobcenter, for eksempel.

Borgerne er ramt på deres selvværd, er flove og tør ikke efterspørge deres ret på grund af den offentlige debat, forlyder det.

Det begyndte med Carina
Debatten begyndte med kontanthjælpsmodtageren Carina, som øjensynlig havde lige så stort et rådighedsbeløb til sig selv og sin datter som en ufaglært arbejder. Og debatten blev fulgt op af både socialminister Karen Hækkerup (S) og beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) krig mod krævementaliteten.

Det er nemt at pege fingre ad de svageste, som ikke er i stand til at organisere sig og reagere mod den slags angreb

Jørgen Elm Larsen, professor

LÆS MERESocialministeren: Danskere kræver - men glemmer at yde

De to ministre ramte dog ikke helt galt af folkestemningen. Halvdelen af svarpersonerne i en ny meningsmåling fra Megafon peger netop på personer på overførselsindkomster som en samfundsgruppe, der er »præget af krævementalitet i forhold til den offentlige sektor og har for meget fokus på, hvad de selv kan få«.

Jobkonsulent i Jobcenter Lejre Ilse Asmussen mener, at debatten i løbet af meget kort tid har ført til et holdningsskred hos de borgere, hun møder.

»Debatten de seneste måneder har især ramt den gruppe af ledige, der ikke har forsikret sig mod krisen eller været medlem af en a-kasse. De skammer sig ofte over at henvende sig til os og bede om hjælp. Det er nærmest blevet flovt at henvende sig og bede om sin ret«.


Debatten har skadet
Socialrådgivernes formand, Bettina Post, bekræfter tendensen og mener, at debatten har gjort mere skade end gavn.

»Udgangspunktet for, at vi kan gøre vores arbejde efter bogen, er, at vi ikke mistænkeliggør de borgere, der har brug for hjælp. I dag møder mange op og er skidebange for de krav, som de tror, at vi vil stille. Det offentlige burde være det sted, man går til, hvis man har brug for hjælp – uden at blive mistænkeliggjort på forhånd«.

LÆS OGSÅ Carina-sagen rammer julehjælp til fattige

Bettina Post mener, at holdningsskreddet også har påvirket sagsbehandlerne.

»Det er især den forrige regerings måde at omtale folk på overførselsmodtagelse på, der har skadet forholdet mellem socialbehandlere og borgere. Det er den meget kontrollerende og sanktionerende lovgivning over for folk på overførselsindkomst, der har gjort det sværere at udføre sit arbejde ordentligt«, siger Bettina Post.

Krisen gør det legitimt at sparke nedad

Jørgen Elm Larsen, professor ved Sociologisk Institut ved Københavns Universitet, har forsket i fattigdom og social eksklusion.

Han mener, at det i den økonomiske krise er blevet legitimt at sparke nedad, og at folk på overførselsindkomst er blevet de nye syndebukke.

»Det er nemt at pege fingre ad de svageste, som ikke er i stand til at organisere sig og reagere mod den slags angreb«.

Han frygter, at det kan få sociale konsekvenser især for børnefamilierne, hvis borgerne bliver mere påpasselige med at bede om tillægsydelser til deres børn.

LÆS MERE Özlem Cekic genåber debat om fattigdom

Ifølge filosof og samfundsrevser Ole Thyssen er skreddet særlig markant, da det nu også er politikere fra rød blok, som går i kødet på kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og andre.

»Selv Socialdemokraterne er nu kommet på banen med Karen Hækkerup og Mette Frederiksen i debatten om ret og pligt med en ret offensiv kritik. De politikere, der normalt forsvarer og er tilhængere af flere ydelser til de svage, trækker nu i bremsen. Vi er i gang med at slagte de hellige køer i dansk politik, hvis vi skal gentænke vores velfærdsmodel. Og der står samfundets bund altså for skud«, siger Ole Thyssen, som er professor, dr.phil. på CBS.

En undersøgelse foretaget af ugebrevet A4 har tidligere vist, at kun hver femte kender en kontanthjælpsmodtager.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
25. maj. KL. 23.00

Skattelettelse på 4.100 kroner til folk i arbejde

Krumtappen i regeringens skattereform bliver en klækkelig bonus for at være i arbejde. Samlet pris: godt 9 mia. kr.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Bagsiden
25. maj. KL. 22.00
Lånt. 141 genstande tilhørende staten blev afleveret retur. - Foto: HOLM MAGNUS

De gode historier gjorde frit lejde aktion værdifuld

Gasmasker, hospitalstøj og sølvtøj. Danskerne afleverede offentlig ejendom retur.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Intergalaktisk. Med 'Men in Black 3' har Rick Baker fået mulighed for at udleve endnu en af sine drengedrømme - at lave retrorumvæsener. - Foto: Wilson Webb
24. maj. KL. 19.59

Abemand har lavet 105 rumvæsener til 'Men in Black 3'

ibyen anbefaler

restaurant & cafe