Den franske intellektuelle Jean-Paul Sartre sagde engang, at en intellektuel er en, der skriver under på erklæringer. Det lyder måske lidt fesent. For hvad ligger der dog af intellektuel magtdemonstration og personligt vovemod i at sætte sine navnetræk på et stykke papir – i vore dage en online-formular – som tilkendegiver en holdning til et eller andet: den danske svineproduktion, at dokumentarfilmfolk ikke er tilstrækkeligt repræsenteret i et udvalg, eller at flygtninge på tålt ophold skal have ret til at få bedøvelse ved rodbehandling?

Der ligger faktisk flere ting i udsagnet. Først og fremmest, hvilket den gode Sartre argumenterer for i ’Que-est-ce que la littèrature’ fra 1948, at den intellektuelle – det være sig forfatter eller forsker – har et moralsk ansvar for at tale magten imod. Og vedkommende bruger sin specialviden inden for kunst eller videnskab til at tage politisk stilling, altså generalisere alment ud fra en specifik indsigt. Sartres definition indebærer selvfølgelig også noget andet, nemlig at ord er våben i en kamp for menneskerettigheder og mod undertrykkelse.