Åben onsdag er gratis live-debat om emner i tiden. Vi mødes på Trappen i Politikens boghal hver første onsdag i måneden kl. 8.30. Der er gratis kaffe på kanden.

Åben Onsdag: Hvordan skaber man en alliance på tværs af sorg og historie?

Hvordan skaber man et rum og en alliance på tværs af forskellige baggrunde, privilegier og oplevelser af sorg, hvor både palæstinensiske og jødiske erfaringer kan eksistere og bruges til at kæmpe for en retfærdig fremtid med mere respekt for menneskerettighederne?

I en tid, hvor debatten om Palæstina og Israel ofte er polariseret, har organisationen Palæstinensisk-Jødisk Alliance skabt et værdifællesskab, hvor de ønsker at tage deres eget narrativ tilbage.

De har længe oplevet hvordan deres identiteter er blevet politiserede, misbrugte og spillet ud mod hinanden i den offentlige samtale. Netop det ønsker de at udfordre sammen som allierede, hvor de gennem deres arbejde og brug af personlige historier, inviterer den bredere befolkning ind i samtalen.

Mød Ibrahim El-Hassan og Zelma Feldman Lewerissa fra Palæstinensisk-Jødisk Alliance i samtale med Marcus Rubin om, hvordan de arbejder for at være et modspil til den diskurs, der ofte hersker i den offentlige samtale.

Åben onsdag er gratis og for alle interesserede. Det kræver ingen tilmelding.

  • Onsdag 7. oktober kl. 8.30-9.30
  • Politikens boghal, Rådhuspladsen 37

Følg Politiken Live på Instagram og følg med i vores løbende arrangementer og kommende temaer for Åben onsdag.

Sofia Amalie Mau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her