Annonce
Annonce
Danmark

22.000 børn og unge har en psykiatrisk diagnose

Antallet af børn og unge, der får en psykiatrisk diagnose, er eksploderet.

Annonce

Diagnoser
Fra år 2000 til 2010

  • Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser som ADHD: stigning fra 2.512 til 9.810 børn og unge.
  • Nervøse og stressrelaterede tilstande: stigning fra 1.314 til 2.458.
  • Lidelser forårsaget af alkohol og stoffer: stigning fra 71 til 187.
  • Skizofreni og paranoide psykoser: stigning fra 326 til 716 personer.

Skizofreni, depressioner, alvorligt stress og ADHD.

Antallet af børn og unge under 18 år, der får en psykiatrisk diagnose, er eksploderet.

I 2000 blev 8.485 børn og unge indlagt eller modtog ambulant behandling på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. I 2010 var antallet 21.821, viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen.

Nemmere adgang til behandling
Udviklingen skyldes især, at det er blevet lettere for børn og unge at komme i behandling. Det fortæller overlæge i Sundhedsstyrelsen Marianne Jespersen, der er formand for den følgegruppe, der står bag rapporten.

»Tidligere var der en betydelig underkapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien, og der var store ventelisteproblemer. Derfor anbefalede vi i 2001, at man udvidede kapaciteten. Det har man nu gjort, så det er en del af årsagen«, siger hun.

Yderligere er den diagnostiske indsats blevet forfinet, siger lægefaglig direktør Anders Meinert Pedersen for Psykiatrien i Region Syddanmark: »Jeg mener ikke, der er belæg for at sige, at mængden af sygdom er steget. Man er bare blevet bedre til at fange diagnoser«.

Stor del lider af ADHD
Men udviklingen handler også om, at der er kommet en voldsom stigning i antallet af børn, der bliver behandlet for ADHD, som er en opmærksomhedsforstyrrelse. I 2001 fik 2.512 børn og unge diagnosen – i 2010 gjaldt det 9.810. Dermed udgør børn og unge med ADHD knap halvdelen af de 22.000, der fik en psykiatrisk diagnose i 2010.

Der er kommet større opmærksomhed om lidelsen, siger Sundhedsstyrelsens overlæge: »Hvad man tidligere opfattede som et pædagogisk indlæringsproblem, opfattes nu oftere som ADHD. Det kan også være, at rummeligheden i folkeskolen er blevet mindre end tidligere«.

LÆS MERE: Undersøgelse: Raske børn stemples som syge

Marianne Jespersen mener, der er grund til bekymring.

»Derfor overvåger vi området meget tæt. Vi vil gerne undgå, at der bliver både over- og underdiagnosticeret«, forklarer hun og tilføjer: »Vi ville ønske, at der var nogle mere objektive, målbare kriterier for, hvornår psykiaterne kan give diagnosen. For man kan jo ikke bare tage en blodprøve eller et røntgenbillede. I stedet gives diagnosen ud fra en vurdering af forskellige symptomer«.

En af de andre diagnoser, som er vokset i løbet af de seneste ti år, er skizofreni. Her er der en udvikling fra 326 til 716 børn og unge i 2010. Tendensen er »bemærkelsesværdig«, fordi det er så svær en sindslidelse, siger Marianne Jespersen.

Læger: En succeshistorie
Ude i de fem regioner mener direktørerne og centercheferne for de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger ikke, at for mange børn og unge får en diagnose.

»Der er almindelig enighed om, at mange børn og unge har det så dårligt, at de har behov for et behandlingstilbud. Og så er tallene ikke alarmerende for mig. Mange af dem har jo tidligere gået ubehandlede rundt. Det at få en diagnose mener vi ikke er skadeligt, for det er en mulighed for at få hjælp«, siger Jens Buchhave, der er ledende overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Midtjylland.

Der er kommet mere opmærksomhed
Han forklarer udviklingen i andelen af børn, der får at vide, at de har ADHD med, at psykiaterne er blevet mere opmærksomme på diagnosen og på, »at medicin gør en stor positiv forskel for barnet«.

»En anden grund kan være, at det pædagogiske miljø på skolerne i forhold til tidligere er præget af selvforvaltning og frie rammer. Der er kommet mere gruppearbejde og mere fremlægning frem for at få at vide: Du skal gøre sådan og sådan. Det er der nogle børn, der har det meget svært ved«, siger han.

LÆS MERE: ADHD - en selvskabt plage?

Frem for at være bekymret bør man glæde sig over, at ventelisterne er faldet markant, siger Jesper Pedersen, der er ledende overlæge i Region Sjællands børne- og ungdomspsykiatri.

»Det har jo været målet gennem mange år, at vi skulle have flere ind i psykiatrien, så det er egentlig en succeshistorie, at det er lykkedes at få et tilbud til alle disse børn og unge«, siger han.

Selv om det er lykkedes at udvide kapaciteten, er det stadig ikke nok, mener Enhedslistens sundhedsfører, Stine Brix.

»Ventelisterne er faldet en smule, men der er stadig alt for mange børn, der venter for længe på udredning og behandling«, siger hun.

I 2007 stod 3.150 på venteliste, mens antallet var 2.645 ved årsskiftet 2009/2010.

FACEBOOK
Bliv ven med Politiken

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce