Der findes flere forskellige typer anti-demokratiske miljøer, der bekender sig til islamistiske ideologier i Danmark.

Det konkluderer en rapport om de ekstremistiske strømninger i dele af de muslimske samfund herhjemme.

Rapporten er offentliggjort af Social- og Integrationsministeriet samtidig med en analyse af den politiske ekstremisme i landet.

De viser ifølge ministeren, Karen Hækkerup (S), hvordan de ekstremistiske miljøer udgør en trussel mod demokratiet.

LÆS ARTIKELNye rapporter advarer mod politisk og religiøs ekstremisme i Danmark

Men gennemgangen af de islamistiske miljøer giver ikke en komplet beskrivelse af dem og deres udbredelse, fastslår rapporten, der samtidig peger på, at flere af de yderligtgående miljøer har spillet en rolle for de mennesker, som er blevet taget i terrorsager.

Flere slags antidemokratiske miljøer
Den noterer imidlertid samtidig, at flere af miljøerne er knyttet til en række terrorsager.

»Forskningen indikerer, at der gennem flere år har eksisteret et egentligt voldsfremmende miljø i københavnsområdet, som flere terrorsager har haft kontakt til«, fremgår det.

»I Danmark eksisterer der i dag også flere forskellige typer antidemokratiske miljøer, som bekender sig til islamistiske ideologier«.

Offeropfattelse dyrkes
Islamisme defineres i rapporten som en politisk udlægning af islam, hvor samfundet ønskes reguleret og styret efter principper fundet i islam.

Den suger næring i en offeropfattelse blandt sine tilhængere.

»Opfattelsen af uretfærdighed og undertrykkelse af muslimer i en global sammenhæng såvel i en dansk er et gennemgående tema«, forklares det.

LÆS OGSÅPET fanger flere sager om ekstremisme

»Ud over at verdens magthavere opfattes som fjender, fremstilles også såvel ikkemuslimer som muslimer, der 'efterligner Vesten ved for eksempel ikke at afvise vestlig levevis, multikulturalisme, integration og deltagelse i valghandlinger' som fjender i disse miljøer«, fremgår det.

»Krige og voldelige konflikter rundt om i verden sammenkobles også i voldsfremmende miljøer med konflikter og problematikker i Danmark til et sammenhængende billede af et generelt modsætningsforhold mellem muslimer og ikkemuslimer, hvor muslimer er overlegne, men pt. gøres til ofre«.

Forskellige mål
Imidlertid er der forskelle i, hvor langt miljøerne ønsker at nå. Nogle mener, at kalifatet - den islamiske stat - skal indføres overalt i Danmark. Andre finder det ønske urealistisk.

Gennemgående findes der fire typer af grupperinger, der bekender sig til islamistiske ideologier.

Der er grupper, som følger en enkelt leder og som hovedsageligt orienterer sig mod udlandet. Så er der nogle, der orienterer sig mod udlandet og mod Danmark.

LÆS OGSÅLærere skal spotte unge ekstremister

KRAV.  Islamister har blandt andet krævet indførselen af en såkaldt shariazone i Tingbjerg. Arkivfoto: Finn Frandsen. Og så er der dels de aktivistiske, der »offensivt interagerer med det danske samfund«, og de deciderede organisationer, som har øjne og interesser rettet mod udlandet.

Grupperne har kontakter til udlandet - blandt andet gennem internettet, diverse netfora og gennem sociale medier.

Berygtet engelsk bevægelse bag shariazoner
Dermed går grupperne fra kredse samlet omkring enkeltpersoner såsom Sheikh Abu Ahmad til netværk som Kaldet, der har markeret sig i København ved at propagandere mod deltagelse i folketingsvalg og ved at have meddelt, at den havde indført såkaldte shariazoner i den belastede bydel Tingbjerg.

Sidstnævnte tyder ifølge rapporten på en kontakt med den omstridte imam Anjem Choudary i Storbritannien, der har fået flere af sine grupper forbudt.

»Det virker sandsynligt, at Kaldet i et eller andet omfang samarbejder med eller i hvert tilfælde er inspireret af Choudary«, hedder det i rapporten.

LÆS OGSÅIslamister indfører sharia-zoner i København

De mest yderligtgående foragter ifølge den muslimer, der engagerer sig i demokratiske handlinger.

»Sådanne personer kan blive stemplet som vantro, kufr«, hedder det i rapporten om islamistisk ekstremisme.

Strid om kontakt til resten af samfundet
Blandt andre bevægelser i den ende af skalaen findes organisationer som Hizb-ut-Tahrir, der også har markeret sig i debatten og som er en del af en international organisation med udspring i Mellemøsten.

Den menes at have op mod 200 aktive medlemmer og kan samle omkring 1.000-1.200 mennesker til sine offentlige arrangemener.

Graden af kontakt til det omgivende samfund skiller de islamistiske grupper. Det kan ligefrem ende i decideret fjendskab, når en gruppe vælger at samarbejde med myndighederne i tilfælde af forbrydelser.

Terrorsager med islamistmiljøer på sidelinjen
Flere af grupperingerne indgår i de terrorsager, det er lykkedes efterretningsvæsenet at optrevle de seneste år.

LÆS OGSÅMinister vil kortlægge militant islamisk gruppe på fremmarch i Danmark

EFTERFORSKNING.  Kriminalteknikere fotograferet under undersøgelser af en lejlighed på Glasvej efter anholdelsen af to terrormistænkte. Arkivfoto: Jens Dresling I Glasvejsagen havde en af de nu dømte kontakt til blandt andre Hizb-ut-Tahrir og personerne omkring den terrorsag, der førte til retssager i Glostrup og i Sarajevo.

Den havde også forbindelser til imam Said Mansour, der er dømt for at opfordre til terrorisme.

Også Vollsmosesagen og sagen om en somalier, der gik til angreb på muhammedtegneren Kurt Westergaard i dennes eget hjem, knytter forbindelse til terrormistænkte kredse.

Den tidligere Guantanamofange Slimane Hadj Abderrahmane har ifølge rapporten forklaret, hvordan han begyndte at lede i Aarhusområdet efter kontakter, der kunne hjælpe ham til at deltage i kamphandlinger.

Terrordømte fik lov at flytte til Danmark
De danske islamistmiljøer har eksisteret siden begyndelsen af 1990'erne, hvor Danmark lod terrormistænkte eller terrordømte slå sig ned i landet.

En af dem var egypteren Talat Fuad Qassim, der var dømt i Egypten for medvirken til drabet på præsident Anwar Sadat i 1981 og som eftefølgende fik asyl i Danmark. Han propaganderede ifølge rapporten blandt andet ved fredagsbønner i en moske på Nørrebro.

LÆS OGSÅThorning opfordrer ekstremister til at forlade Danmark

En anden sag var en terrorsag fra Aarhus, hvor fingeraftryk fra de tiltalte blev fundet i forbindelse med efterforskningen af et angreb mod World Trade Center i 1993.

Rapporten fastslår, at det er uhyre vanskeligt at få noget præcist billede af den islamistiske ekstremisme.

»Forskningen står dog, i lighed med forskning i andre illegale eller ildesete fænomener, over for en stor udfordring, idet det er uhyre svært at få adgang til eksisterende data og at generere nye«, fremgår det.

FACEBOOKBliv ven med Politiken