Der står ’Rygning kan dræbe’ på cigaretpakker solgt i Danmark.

I England, Sverige og stribevis af andre lande er forbeholdet væk. ’Rygning dræber’, står der.

Her er historien om, hvorfor Danmark valgte den milde advarsel.

Gennem mere end ti år var han direktør i Kræftens Bekæmpelse og havde til opgave at beskytte danskerne mod den livstruende sygdom, der hvert år slår tusindvis af rygere ihjel.

Men mellem sine to perioder som topchef i den magtfulde organisation var Arne Rolighed socialdemokratisk sundhedsminister i Nyrup-regeringens sidste leveår, 2000 og 2001.

Her traf han en beslutning, der i dag styrer, hvilke budskaber rygere bliver mødt af, når de fisker en cigaret op af pakken.

Sælges uden forbehold i EU
Arne Rolighed er manden bag, at der på cigaretter solgt i Danmark står en mildere generel advarsel end på pakker i en lang række andre europæiske lande.

Det viser Politikens undersøgelse af, hvorfor der står ’Rygning kan dræbe’ på forsiden af cigaretpakker solgt i Danmark, mens der i England, Sverige, Norge, Italien, Frankrig, Grækenland, Albanien, Polen, Portugal, Schweiz, Island og Tyrkiet slet og ret står ’Rygning dræber’. Uden det lille forbehold ’kan’.

LÆS OGSÅOverlæge: Rygerne opfører sig usolidarisk

»Vi ved, at tobak slår ihjel. Hvis jeg skulle træffe beslutningen i dag, ville jeg vælge ’Rygning dræber’«, siger Arne Rolighed, der var direktør i Kræftens Bekæmpelse i 2000 og igen fra 2002 til 2010.

En verden til forskel
Der er en verden til forskel på ’Rygning dræber’ og ’Rygning kan dræbe’, siger reklamemanden Frederik Preisler, partner og direktør i bureauet Mensch, der lever af at formulere budskaber, så de glider direkte ind bag pandebrasken på borgerne.

LÆS OGSÅKræftenbekæmpelse påstår at rygerne er den største belastning for sundhedvæsnet !

»For en ryger er forskellen på de to budskaber bogstaveligt talt et spørgsmål om liv eller død. Det ene handler om, at man dør af rygning. Det andet handler om, at man kan overleve rygning. Klicheen om det halvt fyldte og halvt tomme glas gælder ikke kun for alkoholikere, men også for rygere«, siger han og tilføjer:

»Som ryger må man derfor tolke ’Rygning kan dræbe’ sådan, at der er lidt tvivl om det videnskabelige grundlag, og skulle vi så ikke lade tvivlen komme vanen til gode? Hvis det virkelig var så farligt, ville myndighederne jo skrive ’Rygning dræber’. Det lille ’kan’ er med andre ord en retorisk og psykologisk udvej for den ryger, som ikke vil konfronteres med døden som konsekvens«.

Forbehold.  Politikerne i Danmark var sene til at begrænse rygning ved lov, og udviklingen er gået hurtigere i andre lande. Det kan være forklaringen på, at Danmark også valgte en mildere advarsel på cigaretterne end andre lande, siger reklamedirektør Frederik Preisler. Arkivfoto: Thomas Borberg

Krav blev obligatorisk
Arne Roligheds beslutning har baggrund i et EU-direktiv fra 2001 om regler for mærkning af tobaksvarer.

Formålet var at beskytte borgerne mod »tobakkens yderst skadelige virkninger«. Det blev obligatorisk for medlemslandene at indføre krav om, at der skal stå en række advarsler på pakkerne. Tobaksindustrien skal veksle mellem budskaberne, så de bliver anvendt lige meget.

LÆS OGSÅOverlæge efter opsang til rygere: Jeg var ubetænksom

Dels skal der være en generel advarsel på forsiden, hvor producenterne skal skifte mellem to budskaber, der skal trykkes på nogenlunde lige mange pakker. Det ene budskab er: ’Rygning er yderst skadeligt for dig og dine omgivelser’. For det andet budskabs vedkommende lagde EU imidlertid op til, at medlemslandene selv kunne vælge mellem ’Rygning dræber’ og ’Rygning kan dræbe’.

Dels skal der på bagsiden af pakken være en supplerende advarsel – det er den, som i Danmark nu er kombineret med et fotografi.

Hårdt budskab gavner folkesundheden
I Sverige overlod politikerne det til de sundhedsfaglige eksperter i Statens Folkhälsoinstitut at føre reglerne om mærkning ud i livet. Her valgte fagfolk at køre med ’Rygning dræber’.

LÆS OGSÅOverlæge langer ud efter tobaksindustrien: Patetisk at så tvivl om dødsfald

Jurist Karin Molander Gregory forklarer hvorfor:

»Ideen er at give befolkningen viden om, hvor farligt det er at ryge. Ordet ’kan’ fortæller, at nogen muligvis dør – det er ikke sikkert. Så det mest klare og korrekte budskab er: ’Rygning dræber’. Hvis det kun var en teoretisk mulighed, ville vi ikke have patienter, der dør af lungekræft. Vi vurderede, at det hårde budskab ville bidrage mest til folkesundheden«.

Den pågående tobaksindustri
Jurist Hanne Makholm gik på pension for halvandet år siden og tager telefonen fra sommerhuset med fuglekvidder i baggrunden.

Frem til sin pension arbejdede hun i Sundhedsministeriets kontor for forebyggelse, hvor hun skrev lovene på tobaksområdet. Hun kan godt huske, at Danmark dengang i 2001 kunne vælge mellem de to alternativer.

LÆS OGSÅEkspert: Forbyd tobaksalg til alle født i dette årtusinde

»Vi diskuterede det i kontoret. Vi talte om, at det første budskab var skarpt. Du dør af at ryge. Punktum. Det andet var mere mildt. Sådan lidt ’la la’«, siger hun og fortsætter:

»Jeg mener, at vi forelagde det videre op i hierarkiet i ministeriet, hvor ministeren så i sidste ende tog en beslutning om at køre med den milde version af advarslen. Forklaringen på beslutningen er formentlig, at det var en anden tid. Dengang var man politisk mere sløv med restriktioner på rygeområdet«.

Pågående tobaksindustri
Hanne Makholm fortæller, at tobaksindustrien var pågående i de ti år fra omkring 2000 til 2010, hvor hun arbejdede med området.

De ringede ofte til ministeriet, og når der kom en ny minister, var de blandt de første til at bede om et møde for at fortælle ministeren om deres interesser, siger den pensionerede embedskvinde.

»Tobaksindustrien ringede også til mig, da vi arbejdede med loven om mærkning af cigaretpakker. De ville selvfølgelig helst have, at vi valgte den milde udgave af advarslen. Det er jeg helt sikker på. Det siger også næsten sig selv«, siger Hanne Makholm.

Fik forelagt de to muligheder
Politiken har bedt Sundhedsministeriet finde de gamle akter frem for at dokumentere, hvordan forløbet var, da Danmark valgte ’Rygning kan dræbe’, og det bekræfter i grove træk det forløb, Hanne Makholm husker.

I september 2001 fik daværende sundhedsminister Arne Rolighed forelagt de to mulige advarsler.

»Hvis udsagnet skal betragtes som rettet mod den enkelte person, vil det være mest korrekt at anvende ’Rygning kan dræbe’. Hvis udsagnet betragtes ud fra en statistisk synsvinkel, vil ’Rygning dræber’ være det mest korrekte. Ud fra en formodning om, at de færreste mennesker tænker statistisk, blev det derfor indstillet til ministeren, at udsagnet ’Rygning kan dræbe’ skulle benyttes i Danmark«, står der i papirerne.

LÆS OGSÅNu skal eksrygere hjælpe rygere til at stoppe

Arne Rolighed tog sin beslutning, og lovforslaget blev skrevet med formuleringen om, at advarslen skulle være ’Rygning kan dræbe’. Men han nåede ikke at fremsætte det i Folketinget. Kort efter kom en ny regering til magten.

Løkke kom til
Venstres Lars Løkke Rasmussen blev ny sundhedsminister. Han overtog lovforslaget fra den tidligere regering.

I februar og marts 2002 så han det, men han blev ikke præsenteret for selve alternativet mellem de to mulige advarsler. Da var ’Rygning kan dræbe’ allerede skrevet ind som forslagets paragraf 8.

LÆS OGSÅNu betaler kvinderne prisen for rygning

Løkke fremsatte det i Folketinget, hvor det blev enstemmigt vedtaget. Høringssvarene rummer ingen bredside mod formuleringen – måske fordi man skal bladre om til et bilag til forslagets bemærkninger for at se, at EU-direktivet gav valget mellem de to budskaber.

Løkke: Målet er det samme
Lars Løkke Rasmussen vurderer i dag, at et alt for skarpt budskab kan have den stik modsatte effekt af ønsket.

»Uanset om man skriver det ene eller andet på cigaretpakker, er målet det samme. Altså at kommunikere, at rygning er livsfarligt. Siger man det meget skarpt, kan der komme en trodsreaktion. Men uanset om man vælger den ene eller anden formulering, er de fleste danskere vidende om, at rygning er livsfarligt«, siger han i en skriftlig kommentar.

Budskabet er blevet bedre
Præsenteret for forløbet i Sundhedsministeriet siger Arne Rolighed:

»Det var åbenbart sådan, ræsonnementet var, men der er løbet meget vand i floden siden. Nu er vi heldigvis blevet mere direkte i budskaberne til befolkningen«, siger han med henvisning til kampagnen ’Hver eneste cigaret skader dig’ og det faktum, at der i år er kommet billedadvarsler på cigaretterne.

LÆS OGSÅUnge rygere dulmer nerverne med smøger

Reklamedirektør Frederik Preisler minder om, at 2001 var en anden tid. Dengang røg folk for eksempel indenfor på cafeer, restauranter og arbejdspladser.

»Du kunne også så tvivl om rygnings skadelige virkning uden at blive dømt ude. Nu diskuterer ingen, om rygning er farligt eller ej«, siger han.

FACEBOOKBliv ven med Politiken