Patienter, der er blevet skadet i hjernen efter f.eks. en trafikulykke, et overfald eller en blodprop, har fået markant sværere ved at få genoptræning på specialiserede tilbud.

Hvert år rammes cirka 18.000 danskere af hjerneskader. Af dem får mindst hver tiende så svære følger, at de har behov for intensiv og specialiseret genoptræning. Men de tilbud, der har den særlige erfaring, lukker på stribe pga. kommunalreformen og kommunernes stramme økonomi.

Siden 2009 har 9 af 23 tilbud drejet nøglen om, og flere er lukningstruet, fordi kommuner i stigende omfang holder patienterne hjemme i egne tilbud i stedet for at købe hjælp.

Eksperter bekymrede
Det vækker stor bekymring hos eksperter, der især frygter skæbnen for seks særlige centre, der har lang erfaring med at træne patienten intensivt i et tæt samarbejde mellem neurologer, talepædagoger, psykologer og fysioterapeuter.

Et center lukkede tidligere i år, og to andre er nu akut lukningstruet, heriblandt specialhospitalet Center for Hjerneskade i København – det første af sin slags i Europa. Lukningerne er »en meget kortsigtet besparelse«, siger professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet:

»Kommunerne har ikke kapacitet til at gennemføre så specialiseret en indsats, som ofte er påkrævet, når det gælder hjerneskader. Kommunerne oplever det uden tvivl som en dyr affære at henvise til centrene, men de glemmer, at resultaterne ofte er så gode, at det hurtigt aflaster kommunekassen på lang sigt«.

LÆS OGSÅDanske forskere er på sporet af effektivt middel mod hjerneskader

Mere komplekse end andre skader
Med kommunalreformen overgik genoptræning af alt fra dårlige knæ til hjerneskader til kommunerne.

En rapport fra Sundhedsstyrelsen har peget på, at tæt samarbejde om patienterne er afgørende, og at der er behov for øget koordinering i regioner og kommuner. Forløbsprogrammer fra styrelsen skal nu guide parterne, så de forbedrer kompetencer og koordinering.

Men hjerneskader er typisk langt mere komplekse end andre skader i kroppen. Derfor er det afgørende at passe på den ekspertviden, som centrene har udviklet, påpeger ledende overlæge, dr.med. Allan Renard Andersen, neurologisk afdeling på Glostrup Hospital:

»Lukninger risikerer at betyde, at vi mister indsamlet viden, uden at kompetencerne er på plads ude i kommunerne og regionerne. Vi risikerer, at en række patienter nu falder mellem flere stole«.

»Det er skræmmende«
Kontorchef i Beskæftigelsesministeriet, 57-årige Thomas Mølsted Jørgensen, oplevede selv at blive hjerneskadet efter en blodprop i hjernen tidligere i år. Hans kommune afviste at betale for et ophold på det lukningstruede Center for Hjerneskade, og derfor valgte han at betale selv:

»Det er skræmmende, hvis dine chancer for genoptræning skal afhænge af, hvor i landet du bor, eller om du selv har råd til at betale«.

Hjerneskadeforeningen er i »god dialog« med Kommunernes Landsforening (KL), men frygter, at kun få kommuner kan matche det tværfaglige og intensive samarbejde mellem specialister, som findes i specialiserede tilbud.

»Har du en hjerneskade, er det ikke nok, at du bliver sendt ned i den kommunale romaskine og videre til en talepædagog et andet sted i forvaltningen. Det her er et gevaldigt tilbageslag for hjerneskaderamtes mulighed for at vende tilbage til livet«, siger foreningens landsformand Niels-Anton Svendsen.

Kommunerne vil klare det selv
Formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg Anny Winther (V) siger, at kommunerne »i væsentligt omfang kan klare opgaverne selv«:

»I al den udstrækning, hvor den faglige kvalitet er i orden, betyder nærhedsprincippet også noget for patienten og de pårørende«, siger hun.

Socialminister Karen Hækkerup skriver i en udtalelse, at hun sammen med KL har igangsat en kortlægning af den eksisterende specialviden. Resultaterne er klar til efteråret. Samtidig er der på de sidste to finanslove samlet afsat 250 mio. kr. til hjerneskadeområdet, bl.a. for at styrke kommunernes kompetencer.