I stribevis af klagesager efter klimatopmødet i København opgav statsadvokaten på forhånd at lede efter de betjente, der var klaget over.

I stedet sendte Statsadvokaten for København og Bornholm en standardformulering til borgerne om, at det var beklageligt, hvis de var blevet behandlet, sådan som de hævdede, men at det ikke var muligt at afgøre sagen, fordi betjentene ikke kunne identificeres.

Det viser afgørelserne i en lang række sager fra Retshjælpen RUSK, som Politiken har fået lov til at læse.

LÆS OGSÅ Københavns Politi brugte 15 måneder på at finde salatfad

Ifølge politiklagenævnet blev det opgivet at identificere betjentene i mellem 100 og 150 klagesager.

I alle de sager, Politiken har set, har klagerne fået den samme standardbegrundelse fra statsadvokaten om, at der under klimatopmødet var usædvanligt mange betjente i aktion i København.

Både Rigsadvokaten og Politiklagenævnet godkendte den usædvanlige praksis, og Rigsadvokaten skriver i sin nye redegørelse, at forsøget på at identificere betjentene »ville medføre vanskeligheder, omkostninger og sagsbehandlingstider, som ikke stod i rimeligt forhold til både udsigten til at få identificeret den pågældende polititjenestemand og klagesagens betydning«.

Ingen konsekvenser
Professor i strafferet Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet er kritisk over for praksissen med at udsende standardbeklagelser til borgerne uden at undersøge den konkrete klagesag.

»Under de givne forhold må den valgte praksis vel siges at være den mindst ringe løsning. Men den er da stærkt problematisk, både for klagerne og for myndighederne. Klageren kan da ikke bruge en betinget beklagelse til ret meget, for den giver jo ikke vedkommende ret i – eller til – noget som helst. I forhold til politiet giver ordningen jo mulighed for ren ansvarsforflygtigelse. Det har jo ingen mærkbare konsekvenser for nogen at træde ved siden af, og afgørelserne giver ikke tilstrækkelig anledning til at få rettet op på uheldige forhold«, siger han.

LÆS LEDERStatsadvokaten undergraver tilliden til politiet

Statsadvokat Lise-Lotte Nilas erkender, at løsningen med at udsende beklagelser uden at komme til bunds i den konkrete sag langtfra var optimal. Men det var den bedst mulige løsning i situationen, fordi statsadvokaten på forhånd vurderede, at det var »udsigtsløst« at finde betjentene.

Størstedelen af klagesagerne handlede om politiets adfærd ved demonstrationer med mange betjente involveret, hvor borgere siden klagede over politifolk, som havde været unødigt voldsomme eller talt grimt i situationer, hvor der ikke var foretaget anholdelser eller skrevet rapport om situationen. Derfor valgte statsadvokaten at beklage i generelle termer.

»Det var ud fra en holdning om, at det var rigtigst at tage stilling til, om det var korrekt adfærd, der var beskrevet i klagen. Sådan at den borger, der havde klaget, havde en opfattelse af, at vi havde tilkendegivet – selv om det desværre ikke havde været muligt i den helt særlige situation at finde frem til, hvem det havde været – at sådan må man ikke gøre«.

Absolut en nødløsning
Under det gamle politiklagesystem, der blev ændret ved årsskiftet, var det politiklagenævnenes opgave at føre tilsyn med statsadvokatens efterforskning.

Den netop afgåede formand for Politiklagenævnet for København og Bornholm, Helle Lokdam, bekræfter, at klagenævnet godkendte praksissen med standardbeklagelser.

LÆS OGSÅMange klagesager droppes fordi betjente ikke kan identificeres

Ifølge Helle Lokdam var den usædvanlige praksis dog kun acceptabel, fordi danske politifolk ikke er nummererede, og klagenævnet derfor var enig med statsadvokaten i, at udsigterne til at finde de påklagede betjente var dårlige.

»Det var absolut en nødløsning. Hovedproblemet i det her er, at man skal kunne identificere betjentene, sådan at man med det samme kan behandle klagen konkret. Jeg mener bestemt ikke, at det skal være normen, at man laver systemundskyldninger«, siger hun.

»Klagesystemet er bygget op over, at den enkelte betjent skal holde sig inden for nogle regler, og hvis han overskrider dem, skal han kritiseres eller det, der er værre«, siger Helle Lokdam, der mener, at også politiet burde have en interesse i, at der ikke opstår lignende situationer igen.

»Det giver jo mistillid til politiet, at alle de her mange klager kommer til at stå uimodsagt«, siger hun.

Ingen konsekvenser for betjentene
Thorkild Fogde, direktør for politiområdet i Rigspolitiet, mener dog ikke, at statsadvokatens praksis får det til at fremstå, som om alle klagerne havde ret.

»Jeg opfatter det, som om statsadvokaten har sagt til borgerne, at reglerne for politiets tiltale af borgerne er sådan og sådan. Og hvis ikke det er blevet overholdt, er det beklageligt. Men derved siger statsadvokaten jo ikke til borgeren: 'Du har ret, det foregik på den måde'«, siger Thorkild Fogde, som medgiver, at det dermed heller ikke har haft konsekvenser for de betjente, som rent faktisk gik over stregen.

»Man kan selvfølgelig ikke irettesætte enkelte betjente, hvis man ikke kan lægge til grund, at de har opført sig som beskrevet«.