Hvem vil du helst forsørges af, hvis du mister dit job? Staten eller dine familiemedlemmer?

Det har Cepos spurgt 1.000 danskere om i en meningsmåling fra analysebureauet Norstat. Og svaret huer ikke den liberale tænketank.

For 75 procent foretrækker statens hjælp, hvis de får svært ved at klare sig selv. Kun 19 procent foretrækker familiens hjælp.

»Velfærdsstaten har sat sig i sindene. Man har en ubetinget tillid til, at staten vil og kan forsørge os, og en tilsvarende uvilje mod at lade familien få en større rolle. Familien er reduceret til en følelsesmæssig relation«, siger filosof Henrik Gade Jensen, der som projektleder for Cepos har stået bag undersøgelsen.

Behov for opgør med velfærdsrettigheder
Henrik Gade Jensen mener, at indstillingen til forsørgelse er et problem i en tid, hvor der bliver stadig færre til at finansiere velfærden.

»Vi er kommet til en situation, hvor staten simpelthen ikke er i stand til at forsørge flere. Der skal findes nye veje. Hvis familier kan forsørge hinanden, bør det være første instans. Staten skal først træde til i anden instans som et beskyttelsesapparat«, siger han.

Ifølge Cepos er der behov for et opgør med de universelle velfærdsrettigheder.

Eksempelvis forestiller Henrik Gade Jensen sig, at man kan gøre op med tanken om kontanthjælp og SU som rettighed for alle unge og udvide forældres forsørgelsespligt fra 18 til 25 år.

»Man bør lægge noget af forsørgelsen over i familiært regi. Man kunne fjerne SU til unge under 25 år, hvis deres forældre kan betale. Man kunne også gøre kontanthjælpen til unge under 25 år afhængig af forældrenes indtægt«.

Og hvad hvis forældrene ikke kan hjælpe?

»Så skal det offentlige beskyttelsessystem træde til. Det vigtige er, at selvforsørgelse og gensidig forsørgelsespligt træder ind som førsteinstans«.

Filosof: »Velfærdstaten skaber klienter«
Men er en af velfærdsstatens styrker ikke, at vi har fået frihed fra gamle strukturer og familien?

»Det er en slags statsfinansieret individualisme, som kun har været mulig, fordi der har været økonomisk råderum til at frigøre individerne fra familien. Men er det et ideal? Er det godt, at man som 20-årig kan få kontanthjælp og klubværelse betalt af det offentlige?«, siger han og fortsætter;

»Det gjorde måske ikke noget, at man var henvist til familiær forsørgelse som første instans. Det er en falsk og forloren individualisme, som velfærdsstaten giver. Den skaber klienter frem for myndige borgere«, siger Henrik Gade Jensen.

Anden tolkning fra anden tænketank
Tænketanken Cevea, der definerer sig selv som ’centrum-venstre’ i det politiske spektrum, har en ganske anden fortolkning af danskernes lyst at lade sig forsørge af staten.

»Cepos har ideologisk våde drømme om en radikalt anderledes velfærdsmodel, men deres egen undersøgelse viser, at myndige danskere foretrækker den eksisterende samfundsmodel, der har gjort Danmark til et af verdens rigeste lande«, siger analysechef Jens Jonatan Steen og fortsætter;

»Vi betaler skat til staten og kigger mod staten, hvis vi skulle få brug for forsørgelse. Undersøgelsen er en markant og utvetydig bekræftelse af, at folk er tilfredse med den forsørgelsesmodel, vi har i dag«, siger han

LÆS OGSÅCepos: Et flertal af danskerne tager fejl

Cevea mener, at det vil have en negativ social slagside at fjerne universelle rettigheder til SU og kontanthjælp.

»Det ville betyde, at de mennesker, der har de dårligste forudsætninger, vil få det sværest fremover. Hvis vi vælter en større del af forsørgelsen over på familierne, vil de, der ikke er født med en sølvske i munden, få sværere ved at stige op i samfundet og bryde den sociale arv især i forhold til uddannelse«.

»Derfor har vi valgt i Danmark, at forsørgelse i overvejende grad er en statslig opgave«, siger Jens Jonatan Steen.

Cepos afviser kritik af forslag
Cepos afviser kritikken af den sociale slagside ved tænketankens forslag.

»Jeg opfatter ikke social arv som et negativt ladet begreb - det er positivt, at man har noget med hjemmefra. Den sociale mobilitet afgøres mere af skolesystemet end af muligheden for at få overførselsindkomst via staten«.

»Jeg er mere nervøs for, at de pædagogiske systemer netop favoriserer børn af akademikere med al den tværfaglighed«, siger Henrik Gade Jensen.