Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 27. sep. 2012 KL. 10.07

Præster mødte op til tomme kirker 62 gange på et halvt år

Fynsk undersøgelse afslører masse af tomme kirker. Biskop varsler »drastiske« ændringer.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Ofte er der flere ansatte end kirkegængere, når der er gudstjeneste på Fyn.

Og 62 gange på et halvt år er præst, kirkesanger, organist og graver mødt op til tomme kirker, skriver Fyens Stiftstidende.

Det viser dugfriske tal fra den første samlede registrering af den fynske kirkegang.

Siden april har præsterne skullet notere, hvis der er under seks deltagere til en gudstjeneste. Det har været tilfældet 623 gange det seneste halve år.

Kun gudstjeneste hver anden søndag
Typisk er det i landsogne, at der ofte er gudstjenester med kun et par deltagere. Endda selv om antallet af gudstjenester i flere af kirkerne er skåret ned til hver anden søndag.

Det er biskop Kresten Drejergaard, der har bedt om registreringen, efter at Fyens Stiftstidende i februar lavede en opgørelse over kirkegangen en tilfældig søndag.

»Nu har vi et billede over en længere periode, og tallene lægger op til mere drastiske strukturændringer. Vi skal ikke nedlægge kirker, men der er åbenbart behov for lejlighedskirker, der kun har åbent ved særlige højtider. Desuden kan det komme på tale at flytte præstetimer til større sogne«, siger Kresten Drejergaard.

LÆS OGSÅPræst efter 13 tomme kirker: »Første gang føltes det lidt sært«

Det bliver dog ikke op til ham, da han stopper som biskop 1. november. Kirkeminister Manu Sareen (R) mener, at kirketællingen kalder på handling.

»Folkekirken må overveje, om man bruger ressourcerne på den bedst mulige måde, når der er så mange gudstjenester med så få mennesker. Jeg vil tage spørgsmålet op på næste bispesamråd«, anfører ministeren i en skriftlig kommentar.

nyheder@pol.dk