Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 9. okt. 2012 KL. 09.18

Islamisk Trossamfund: Volds-forherligende PET-agent skader muslimerne i Danmark

Morten Storm har angiveligt opildnet muslimer til lovbrud som PET-agent. Det svækket tilliden til det danske samfund, mener Islamisk Trossamfund.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Oplysningerne om, at den nu tidligere PET-agent Morten Storm opfordrede herboende muslimer til voldelige aktioner mod det danske samfund og til at støtte militant islamisme i udlandet, mens han var på PET’s lønningsliste, vil skade danske muslimers tillid til samfundet.

Det mener religiøs rådgiver i Islamisk Trossamfund Kamran Shah, der siden 2001 har kendt og flere gang undervist Morten Storm.

»Det her udsætter også muslimer, idet der skabes mistillid til samfundet, og det er svært for os at forklare, at det her er et isoleret tilfælde. Og hvis dette er ét eksempel, hvad så med alle de eksempler, som ikke er kommet op til overfladen? Hvor er tilliden henne til muslimerne, som i virkeligheden blot ønsker at leve i ro og fred i det samfund, de er i?«, spørger Kamran Shah.

LÆS ARTIKLENPET-agent opildnede til terror

Han tilføjer, at muslimer i Danmark i højere grad vil nære mistro til hinanden.

»Samtidig påvirker dette også de nye muslimer, da der også vil opstå en mistænksomhed over for dem internt. Og derved bliver de budt at leve i nervøsitet og frygt for at blive accepteret helt, hvilket også er urimeligt«.

Dansk agent hjalp CIA med at dræbe topterrorist
Morten Storm stod søndag frem i Morgenavisen Jyllands-Posten og fortalte, at han efter sine år som kriminel rocker i Bandidos og glødende islamist med nære relationer til al-Qeada-lederen Anwar al-Awlaki hjalp PET og den amerikanske kollega i CIA med at spore og dræbe topterroristen.

Mortens agent-beretning kom bag på Kamran Shah.

»Der er ingen tvivl om, at han har forsøgt at fremme en radikal forståelse hos nogle af vore unge. Når vi så, hvordan han aktivt forsøgte at ændre dem i en mere radikal retning, var det et chok for os bagefter at opdage, at han samtidig var agent for PET«.

»Og såfremt hele historien er sandfærdig, så må man uværgeligt stille sig selv spørgsmålet om, hvorfor et statsapparatur kan godkende, at man fremmer og ansporer en minoritet til at antage ekstreme holdninger«, siger Kamran Shah og understreger, at Det Islamiske Trossamfund har kæmpet med »efterdønningerne af Morten Storms aktivitet«.

»Det var sørgeligt, at han kom og skabte røre på denne måde«.

LÆS OGSÅMangeårig bekendt om PET-agent: »Han vendte på en tallerken«

Morten Storms militante missioneren foregik angiveligt især i en omstridte moske på Ørbækvej i Odense, men også i muslimske kredse i Aarhus og København. Politiken har forelagt oplysningerne om Storms aktiviteter for strafferetsprofessor ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard:

»Agenter må ikke foretage sig ting, der øger muligheden for eller omfanget af en forbrydelse. Det gælder også for PET. Så det vil helt klart være ulovligt at tilskynde til forbrydelser«, siger han og bakkes op af lektor i strafferet på samme universitet Trine Baumbach.