Regeringen mener det. Arbejdsgiverne mener det.
Og nu kommer signalet også fra befolkningen: Landets 53.000 folkeskolelærere skal bruge mere tid på at undervise eleverne. LÆS OGSÅBørn skal have flere timer med lærere og pædagoger I en Megafonmåling erklærer 65 procent af de adspurgte, at lærernes overenskomst bør ændres i retning af mere undervisning og mindre forberedelse. 16 procent vil ikke ændre arbejdsformen i den retning. Pistolen for panden Dermed er lagt yderligere pres på lærerne forud for næste torsdags indledende møde i forhandlingerne om en ny overenskomst mellem Danmarks Lærerforening og kommunerne, som er arbejdsgiver. I forvejen har regeringen med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i spidsen lagt op til ændringer i lærernes arbejdsdag, selv om regeringen ingen indflydelse har i det spørgsmål. Også kommunerne er i offensiven og er angivelig parat til at benytte sig af en lockout, hvis modparten ikke makker ret. LÆS OGSÅHeldagsskole skal producere hele mennesker Med nu også befolkningens stærke støtte bag øget undervisningstid har lærerne pistolen for panden, vurderer arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet. »Danmarks Lærerforenings forhandlingsposition er i den grad svækket, og det vil nok gøre dem mere forligsvillige, fordi de godt kan se, at slaget givetvis er tabt på forhånd. Det er et kæmpe handikap, at man starter med at have folkeopinionen imod sig«, siger Flemming Ibsen. KL: Skolen er for dårlig Netop lærernes arbejdstid er en af de helt centrale knaster i det næste halve års opgør om folkeskolen. De politiske partier er langt hen ad vejen enige om målet med reformen: Landets 590.000 elever skal i en såkaldt helhedsskole være i skole på fuldtid; de skal undervises mere især i dansk og matematik, og de skal bevæge sig mere. Men en sådan model forudsætter markante ændringer i lærernes arbejdstidsaftale, som i højere grad end hos andre erhverv dikterer de ansattes arbejdsdag i detaljer.
