Metronaboerne kan have en god sag, hvis de går til menneskeretsdomstolen med en klage over den støj, byggeriet tvinger dem til at leve i.
Det vurderer advokat Christian Harlang, der har mange års erfaring i sager vedrørende menneskerettigheder og borgernes forhold til det offentlige.
Flere af naboerne er ifølge metroXpress rede til at gå til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at få mindsket generne fra de larmende byggepladser lige uden for deres vinduer.
LÆS ARTIKEL Støjramte Metro-naboer vil gå til menneskerettighedsdomstol
Og de kan have gode muligheder i sagen, mener Harlang, der har læst pressens beskrivelser af problemerne.
»Det kommer an på grovheden af det, de udsættes for. Ud fra de oplysninger, der foreligger, vil det være nærliggende, at det er et indgreb i ejendomsretten«, siger han til politiken.dk.
»En ejendomsret er ikke kun er en ejendomsret i ordets snævre betydning som et matrikelnummer. Det er også retten til at benytte ejendommen på normal vis. Og retten til beskyttelse af familielivet kan også komme ind her«, mener advokaten.
Er der taget passende hensyn?
Menneskeretsdomstolen vil i givet fald se på, hvor grove forhold, der er tale om, og om det kunne være afværget.
»Der skal være en passende hensyntagen til borgeren i den situation. Adskillige af de beskrevne sager vil falde inden for kerneområdet«, siger Christian Harlang.
Metrobyggeri buldrer løs natten langMetronaboernes problemer med at få grebet ind over for den omfattende støjpåvirkning fra de store arbejdspladser illustrerer ifølge hans mening en mangel ved det danske retssystem.
Retten til beskyttelse af familielivet kan også komme ind her.
»Vi har et generelt problem i Danmark: Der mangler et effektivt retsværn, så domstolene kan træffe midlertidige afgørelser. Der er behov for en adgang til en midlertidig beskyttelse af borgerne. Der er vi langt bagud i forhold til mange andre lande«, siger han.
Midlertidige retsafgørelser kunne hjælpe
Han ser et problem i, at en virksomhed i en sag som den med metroen kan gå frem med brask og bram, og at borgeren så to-tre år efter kan få ret. Eksisterede en mulighed for midlertidige afgørelser, så ville metroselskabet have en tilskyndelse til at fare frem med lempe.
SE OGSÅ Der hersker lovløshed på metrobyggepladser
»Borgerne står med den meget tynde ende af tovet«, siger Christian Harlang om den situation.
»Jeg tror, at det vil spille ind, at retsbeskyttelsen her og nu er nærmest ikke-eksisterende. Det offentlige har en vidtgående adgang til at gå frem. Man kan i Danmark ikke få nedlagt et fogedforbud mod det offentlige«, forklarer advokaten og menneskeretseksperten.
fortsæt med at læse



























