Annonce
Annonce
Danmark

Lars Hedegaard fortæller: »Han trækker en pistol og skyder efter mit hoved«

Forfatteren Lars Hedegaard måtte kæmpe for sit liv, fortæller han til politiken.dk.

Annonce

Den kontroversielle islamkritiker Lars Hedegaard kæmpede for sit liv, da han klokken 11 i formiddags blev forsøgt dræbt ved sit hjem på Frederiksberg i København. Det fortæller han i et interview med politiken.dk.

»Jeg gik til angreb på ham og slog ud efter hans hoved«, fortæller Lars Hedegaard, formand for Trykkefrihedsfrihedsselskabet.

LÆS OGSÅHedegaard troede, at gerningsmand var postbud

Politiken.dk får fat i Hedegaard fire timer efter skudepisoden, hvor han fortsat er i politiets varetægt. Han har følgende kommentar til, at han blev forsøgt dræbt:

»Det er efterhånden, hvad man kan forvente, når man prøver at sige sin mening i det her land. Det kommer lidt bag på mig, at jeg skulle skydes, men det skulle jeg åbenbart«.

Gerningsmand klædt ud som postbud
Lars Hedegaard fortæller, at der blev ringet på hans dørtelefon klokken lidt over 11.

LÆS OGSÅHedegaards kolleger: Et Guds under, at der ikke skete Lars noget

»Men da dørtelefonen ikke virker, åbner jeg et vindue for at finde ud af, hvad det er for noget. Jeg kan se, at der står en mand i en Post Danmark-rød jakke og siger, at han har en pakke til mig. Jeg siger, at dørtelefonen ikke virker, så jeg går ned for at åbne. Nede ved døren står en mand og siger, at han har en pakke til mig. Så giver han mig pakken, hvorefter han trækker en pistol og skyder efter mit hoved«, fortæller 70-årige Lars Hedegaard.

hedegaard.  Lars Hedegaard blev forsøgt skudt i sin opgang, siger han. Han måtte kæmpe med gerningsmanden. Arkivfoto: Jens Dresling. Lars Hedegaard undrer sig over, at han ikke blev ramt.

»Han affyrer et skud mod mig, men så står han og fumler med pistolen, og jeg tænker: Nu er gode råd dyre«, siger forfatteren, der derpå kom i håndgemæng med gerningsmanden.

LÆS OGSÅPolitikere er forfærdede: Nu må vi stå sammen

»Han prøver at affyre et nyt skud, og jeg går til angreb på ham og slår ud efter hans hoved og så videre. Og som følge af det taber han pistolen inde i gangen, og jeg prøver febrilsk at få lukket hoveddøren. Men det kan jeg så ikke, fordi han stikker en fod i døren og tvinger den op. Han får fat i pistolen igen og står så og fumler med den for at affyre et skud. Jeg prøver så igen at gå til angreb, og så løber han sin vej. Sådan er det«, siger Lars Hedegaard.

Her blev der tirsdag skudt i København

SKYDERI. Den forurettede blev ikke ramt, da en gerningsmand skød, oplyser politiet. Gerningsmanden flygtede fra stedet, efter at hans pistol klikkede i næste forsøg på at afgive skud.

Del link
Relaterede artikler
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce