Arbejdsmarkedsprofessor Flemming Larsen blev noget overrasket, da han åbnede gårsdagens udgave af Politiken.

På side 12 annoncerer Herlev Hospital med et akutjob, som særligt ledige, der ikke har kunnet finde et job i mere end to år, opfordres til at søge. Nemlig jobbet som vicedirektør for hospitalet, der har mere end 4.000 ansatte, og som giver minimum 780.000 kroner årligt i lønningsposen.

DOKUMENTATIONSe jobopslaget her (eksternt link)

»Det virker helt fuldstændigt fjollet«, lyder det fra Flemming Larsen, der forsker i beskæftigelsespolitik ved Aalborg Universitet.

»Det giver ikke ret meget mening, når vi taler om job i den kategori her. Det er jo klart, at sandsynligheden for at en udfaldstruet vil få sådan en type job, vil være lig nul«.

Besluttet centralt
Jobbet er et af de mere end 12.000 akutjob, der er opslået siden oktober 2012, hvor regeringen sammen med Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner forpligtede sig til at arbejde for at skabe job til de ledige, der er tættest på at miste deres ret til dagpenge.

Mange tusinde langtidsledige var og er nemlig i risikozonen for at miste deres dagpenge i første halvår 2013 og i værste fald heller ikke være berettiget til at modtage kontanthjælp.

Fra Herlev Hospital lyder forklaringen på jobopslaget, at det er Region Hovedstadens beslutning, at alle job skal annonceres som akutjob.

LÆS MERENy opgørelse: Regeringens mål for akutjob er nået

Det private og offentlige havde til sammen forpligtet sig til at skabe 12.500 akutjob, men ligesom jobbet på Herlev Sygehus er der flere andre job, hvor man kan stille spørgsmål ved, om der reelt er tale om et akutjob.

Amager Hospital har tilføjet ordet akutjob til en jobannonce, hvor en ny vicedirektør med sundhedsfaglig baggrund efterlyses.

Og Rigshospitalet søger for eksempel efter to reservelæger, der kan tiltræde vikariater af tre måneders varighed.

Urealistisk akutjob
Arbejdsmarkedsprofessor Flemming Larsen tror, at jobopslaget fra Herlev Hospital har handlet om at nå det forudbestemte mål for antallet af akutjob.

Han tvivler på, at en person, der har gået ledig i mere end to år, vil være parat til at tage et job som vicedirektør for et hospital.

»Man kan ikke udelukke, at der er nogen, der har kvalifikationerne, men det vil være meget, meget atypisk. Det vil være sjældent set, at man skulle kunne varetage et topjob efter mere end to års ledighed. Det vil være helt urealistisk. Så skal der godt nok være nogle helt specielle grunde«, siger Flemming Larsen.

LÆS OGSÅTil sommer mister tusindvis af ledige dagpengene

Der findes ingen officiel opgørelse over, hvor mange af de nye akutjob, der rent faktisk går til langtidsledige med udsigt til at miste dagpengene.

Men en omfattende undersøgelse i Ugebrevet A4 viste i slutningen af januar, at under hvert femte akutjob går til en langtidsledig.