Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Tusinder af tyske mulatbørn blev adopteret illegalt til Danmark

Op mod 3.000 tyske mulatbørn blev adopteret til danske familier efter Anden Verdenskrig. Det fik store konsekvenser for mange.

Gem til liste

Iben Dressel var otte måneder, da hun blev hentet på børnehjemmet i Hannover i juli 1965.

Hendes biologiske mor var tysker, og hendes far var en afroamerikansk soldat, der var udstationeret i Vesttyskland. Hun var uønsket og var derfor havnet på et børnehjem.

LÆS OGSÅAdoptivmor skriver kløgtigt og modigt om at få børn

Her blev hun hentet af sine nye danske adoptivforældre, som på mange måder ødelagde hende. Gennem sin opvækst blev hun mishandlet, og hun blev vidne til, at adoptivforældrene slog hendes tre adoptivsøskende ihjel.

»Jeg har meget lidt tillid til andre mennesker. Der er kun én til at passe på mig, og det er mig selv. Der er kun én at stole på, og det er mig selv. Tanken om at knytte mig til nogen gør mig fysisk dårlig«, siger Iben Dressel, der er 48 år i dag og arbejder som social- og sundhedshjælper.

Flere tusinde illegale adoptioner
Iben er et af de op mod 3.000 tyske mulatbørn, som blev adopteret til Danmark gennem 1950’erne og frem til 1970’erne som den første store gruppe af udenlandske børn.

I den nye bog, ’Børneimporten’, som udkommer onsdag, fortæller en række voksne adopterede fra Tyskland for første gang deres historier – om at være adopteret, om at se anderledes ud, om omsorgssvigt, misbrug og rodløshed.

LÆS OGSÅÅbne adoptioner giver risiko for yderlige splittelse

Der er kun én at stole på, og det er mig selv. Tanken om at knytte mig til nogen gør mig fysisk dårlig

Iben Dressel

Samtidig bliver det for første gang kortlagt, i hvor stort et omfang der blev adopteret tyske mulatbørn til Danmark. Præcis hvor mange der er tale om, vides ikke.

Mange adoptioner var illegale, og der blev ikke ført statistik.

Men den nu afdøde illiegale mellemmand Tytte Botfeldt har selv udtalt, at hun stod for at formidle 2.000 adoptioner, og tal fra et adoptionsudvalg, SFI og adskillige avisartikler bekræfter, at der er tale om flere tusinde.

Store risici
I Tyskland blev mulatbørnene født under en uheldig stjerne. De blev født uden for ægteskab, og deres mørke hud gjorde, at de skilte sig ud i efterkrigstidens Tyskland.

I Danmark fik mange derimod en tryg tilværelse som ønskebørn i kærlige adoptivfamilier. Men andre var, som Iben, uheldige at ende i en dysfunktionel familie.

Risikoen for at ende i dårlige familier var stor på grund af den illegale praksis, hvor en mellemmand etablerede kontakt til børnene i Tyskland uden at have den fornødne autorisation fra Justitsministeriet, som så igennem fingre med det.

Danske adoptivforældre kørte over grænsen, pegede på et barn på børnehjemmet og tog i mange tilfælde barnet med hjem uden skriftlig tilladelse.

LÆS OGSÅKan et barn høres uden forældretilladelse?

I yderste konsekvens betød det, at nogle voksede op i misbrugshjem, andre blev udnyttet som arbejdskraft, og enkelte blev misbrugt seksuelt i adoptivhjemmet.

De fleste af disse adoptioner blev ordnet på ret tilfældig vis, uden undersøgelser af hverken adoptivforældre eller børn, og i mange tilfælde så man svære problemer dukke op

Vera Skalts

»De fleste af disse adoptioner blev ordnet på ret tilfældig vis, uden undersøgelser af hverken adoptivforældre eller børn, og i mange tilfælde så man svære problemer dukke op«, skrev Vera Skalts, en af de mange kritikere og formand for Mødrehjælpen, i en bog fra 1982.

Datidens problemer gentages
Ud af Tytte Botfeldts illegale mellemmandsvirksomhed er adoptionsbureauet DanAdopt, der dengang hed Foreningen Glemte Børn, udsprunget.

»Vi var amatører. Vi var unge, og vi var ikke dygtige nok til at indse, at sådan en skude kan kæntre, hvis man ikke passer på«, siger Cai Holt, Glemte Børns første formand, der understreger, at de alle var idealister med de rette intentioner.

Det seneste halvandet år har adoptionsdebatten fyldt meget i medierne, blandt andet på grund af pigerne Masho og Amy, der er blevet adopteret fra Etiopien.

LÆS OGSÅAdoptionsforsker: Masho er ikke en enlig svale

»Det vil være en fejl at tro, at problemerne alene tilhører fortiden. Der er mange tegn på, at de samme mønstre har gentaget sig frem til i dag«, siger Lene Myong, adoptionsforsker ved Aarhus Universitet:.

»Dansk adoptionshistorie har været præget af uendeligt mange gode intentioner, men adoption som mål har helliget midlet og gjort det muligt at se igennem fingre med overgreb og ulovlige handlinger, som de nye oplysninger i bogen dokumenterer«, siger forskeren, der mener, at transnational adoption helt grundlæggende bør tages op til revision.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra DanAdopt.

PolitikenPlus
  • Orange & Rosé vin, 12 flasker Oplev denne smagskasse med seks forskellige vine. 3 orange og 3 rosé. 12 flasker, så du kan opleve hvad orangevin er og nyde de skønneste rosévine.

    Pluspris 1.360 kr. Alm. pris 1.602 kr. Køb
  • LEGO filmen I den allerførste LEGO® biograffilm i fuld længde følger vi Emmet, en helt almindelig LEGO® minifigur, der fejlagtigt bliver opfattet som den mest ekstraordinære person i hele verden.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Cykelskygger 2 Det er et klassisk motiv ? et, som flere af Politikens fotografer har rettet deres kameraer mod og foreviget: Aftensolens leg med de travle trafikanter på Rådhuspladsen.

    Pluspris 1.500 kr. Alm. pris 1.725 kr. Køb
  • Skammel Grebet i midten af siddefladen på 'PICK ME'-skamlen, inviterer til at løfte den op og tage den med rundt i hjemmet. Brug den som ekstra siddeplads, sengebord, afsætningsplads m.m.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.299 kr. Køb
  • The Laughing Boy Skulpturen 'Laughing Boy' kan ikke hedde meget andet, end den gør. For ikke bare storgriner den nye figur i stentøj, som kunstneren Leif Sylvester har lavet.

    Pluspris 999 kr. Alm. pris 1.249 kr. Køb