Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Tusinder af tyske mulatbørn blev adopteret illegalt til Danmark

Op mod 3.000 tyske mulatbørn blev adopteret til danske familier efter Anden Verdenskrig. Det fik store konsekvenser for mange.

Gem til liste

Iben Dressel var otte måneder, da hun blev hentet på børnehjemmet i Hannover i juli 1965.

Hendes biologiske mor var tysker, og hendes far var en afroamerikansk soldat, der var udstationeret i Vesttyskland. Hun var uønsket og var derfor havnet på et børnehjem.

LÆS OGSÅAdoptivmor skriver kløgtigt og modigt om at få børn

Her blev hun hentet af sine nye danske adoptivforældre, som på mange måder ødelagde hende. Gennem sin opvækst blev hun mishandlet, og hun blev vidne til, at adoptivforældrene slog hendes tre adoptivsøskende ihjel.

»Jeg har meget lidt tillid til andre mennesker. Der er kun én til at passe på mig, og det er mig selv. Der er kun én at stole på, og det er mig selv. Tanken om at knytte mig til nogen gør mig fysisk dårlig«, siger Iben Dressel, der er 48 år i dag og arbejder som social- og sundhedshjælper.

Flere tusinde illegale adoptioner
Iben er et af de op mod 3.000 tyske mulatbørn, som blev adopteret til Danmark gennem 1950’erne og frem til 1970’erne som den første store gruppe af udenlandske børn.

I den nye bog, ’Børneimporten’, som udkommer onsdag, fortæller en række voksne adopterede fra Tyskland for første gang deres historier – om at være adopteret, om at se anderledes ud, om omsorgssvigt, misbrug og rodløshed.

LÆS OGSÅÅbne adoptioner giver risiko for yderlige splittelse

Der er kun én at stole på, og det er mig selv. Tanken om at knytte mig til nogen gør mig fysisk dårlig

Iben Dressel

Samtidig bliver det for første gang kortlagt, i hvor stort et omfang der blev adopteret tyske mulatbørn til Danmark. Præcis hvor mange der er tale om, vides ikke.

Mange adoptioner var illegale, og der blev ikke ført statistik.

Men den nu afdøde illiegale mellemmand Tytte Botfeldt har selv udtalt, at hun stod for at formidle 2.000 adoptioner, og tal fra et adoptionsudvalg, SFI og adskillige avisartikler bekræfter, at der er tale om flere tusinde.

Store risici
I Tyskland blev mulatbørnene født under en uheldig stjerne. De blev født uden for ægteskab, og deres mørke hud gjorde, at de skilte sig ud i efterkrigstidens Tyskland.

I Danmark fik mange derimod en tryg tilværelse som ønskebørn i kærlige adoptivfamilier. Men andre var, som Iben, uheldige at ende i en dysfunktionel familie.

Risikoen for at ende i dårlige familier var stor på grund af den illegale praksis, hvor en mellemmand etablerede kontakt til børnene i Tyskland uden at have den fornødne autorisation fra Justitsministeriet, som så igennem fingre med det.

Danske adoptivforældre kørte over grænsen, pegede på et barn på børnehjemmet og tog i mange tilfælde barnet med hjem uden skriftlig tilladelse.

LÆS OGSÅKan et barn høres uden forældretilladelse?

I yderste konsekvens betød det, at nogle voksede op i misbrugshjem, andre blev udnyttet som arbejdskraft, og enkelte blev misbrugt seksuelt i adoptivhjemmet.

De fleste af disse adoptioner blev ordnet på ret tilfældig vis, uden undersøgelser af hverken adoptivforældre eller børn, og i mange tilfælde så man svære problemer dukke op

Vera Skalts

»De fleste af disse adoptioner blev ordnet på ret tilfældig vis, uden undersøgelser af hverken adoptivforældre eller børn, og i mange tilfælde så man svære problemer dukke op«, skrev Vera Skalts, en af de mange kritikere og formand for Mødrehjælpen, i en bog fra 1982.

Datidens problemer gentages
Ud af Tytte Botfeldts illegale mellemmandsvirksomhed er adoptionsbureauet DanAdopt, der dengang hed Foreningen Glemte Børn, udsprunget.

»Vi var amatører. Vi var unge, og vi var ikke dygtige nok til at indse, at sådan en skude kan kæntre, hvis man ikke passer på«, siger Cai Holt, Glemte Børns første formand, der understreger, at de alle var idealister med de rette intentioner.

Det seneste halvandet år har adoptionsdebatten fyldt meget i medierne, blandt andet på grund af pigerne Masho og Amy, der er blevet adopteret fra Etiopien.

LÆS OGSÅAdoptionsforsker: Masho er ikke en enlig svale

»Det vil være en fejl at tro, at problemerne alene tilhører fortiden. Der er mange tegn på, at de samme mønstre har gentaget sig frem til i dag«, siger Lene Myong, adoptionsforsker ved Aarhus Universitet:.

»Dansk adoptionshistorie har været præget af uendeligt mange gode intentioner, men adoption som mål har helliget midlet og gjort det muligt at se igennem fingre med overgreb og ulovlige handlinger, som de nye oplysninger i bogen dokumenterer«, siger forskeren, der mener, at transnational adoption helt grundlæggende bør tages op til revision.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra DanAdopt.

PolitikenPlus
  • Digitalt stegetermometer Funktionelt stegetermometer i flot design i stål og BPA-fri plast og med ekstra hurtigt visning af temperatur (4-10 sek.) på LCD displayet. Kan måle temperaturer mellem -45 og +200°C.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 249 kr. Køb
  • Isflager Man kan næsten høre det. Hvordan de klirrer mod hinanden, isflagerne. Og mærke kulden.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Julepynt Unik og anderledes julepynt

    Pluspris 25 kr. Alm. pris 30 kr. Køb
  • Kunstner Arne Ungermann Dansk Plakatkunst relancerer og genudgiver de bedste danske plakater fra 1900-1965. Her finder du plakatkunstens perler - skønne motiver, der stadig har et moderne grafisk udtryk.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.295 kr. Køb
  • Mandolin Mandolin fra Microplane med to skær og indstillelig tykkelse så du kan skære grøntsager i papirtynde skiver eller ensartede ?sticks?, afhængigt af hvad du skal bruge dem til.

    Pluspris 249 kr. Alm. pris 299 kr. Køb