Siden sommeren 2012 er mindst 80 personer med bopæl i Danmark rejst til Syrien for at deltage i borgerkrigen, og mindst syv af de udrejste er blevet dræbt i kamp.
Knap halvdelen af de 80 personer menes aktuelt at befinde sig i Syrien, oplyser Politiets Efterretningstjeneste (PET) i forbindelse med en ny analyse om de danskere, som aktivt deltager i det væbnede oprør mod Syriens præsident, Bashar al-Assad.


























