En østjydes ønske om at hjælpe en flygtningefamilie gennem landet har fredag resulteret i en dom for overtrædelse af udlændingeloven og en bøde på 5000 kroner.
Dommen er afsagt ved Retten i Randers efter et kort retsmøde, hvor manden erkendte, at han 8. september sidste år gav fem afghanske flygtninge et lift fra den nordtyske by Flensborg til færgelejet i Grenaa.




























