Annonce
Annonce
Danmark

Politiet arbejder på hurtigere aflevering af mobiler

Det kan i øjeblikket tage op til en måned at undersøge flygtningebørns mobiltelefoner. Det gør politiet nu noget ved.

Politiet inddrager ofte asylansøgeres mobiltelefoner. De skal leveres tilbage hurtigere med flere ressourcer.

Det kan ofte være nødvendigt for politiet at inddrage asylansøgeres mobiltelefoner for at sikre sig, at deres identitet og nationalitet er korrekt. Der kan gå lang tid, inden de bliver leveret tilbage, men det skal flere ressourcer råde bod på.

Det fortæller centerchef hos Nationalt Udlændingecenter under Rigspolitiet, Richard Østerlund La Cour, efter Politiken tirsdag fortæller, at mindreårige asylansøgere må gå måneder uden deres mobiltelefon og tilhørende kontakt til familien.

»I de sidste tre måneder af 2015 fik vi ekstraordinært mange asylansøgere. Det har selvsagt udfordret os på vores kapacitet og vores ressourcer«, siger han.

LÆS OGSÅ:15-årig: Jeg vil bare gerne i kontakt med min familie

Lovgivning

Udlændingelovens § 40, stk. 9, giver politiet lov til at tage mobiltelefoner og andre genstande i forvaring, hvis det skønnes fornødent for at fastslå en udlændings identitet.

Retsplejelovens § 797 indskærper, at ransagning ikke må foretages, hvis det skaber for stor ulempe i forhold til undersøgelsens formål.

»Allerede for flere uger siden, blev vi selv opmærksomme på, at det var et problem, og at det tog for lang tid, inden folk fik deres mobiltelefoner tilbage. Så der er sat flere personale af til det, og vi har bestilt ekstra udstyr hjem, så det kan gå hurtigere«, siger Richard Østerlund La Cour.

Så der er sat flere personale af til det, og vi har bestilt ekstra udstyr hjem, så det kan gå hurtigere.

Asylansøgere, også de mindreårige, kommer dog fortsat til i visse situationer at få inddraget deres mobiler, når de ankommer til Danmark.

»Vores opgave er at registrere asylansøgere, når ankommer til Danmark. Men mange kommer uden dokumenter eller papirer. Så er det vores opgave sikre, at de er, hvem de siger og kommer derfra, hvor de siger, de kommer fra«, siger Richard Østerlund La Cour.

LÆS OGSÅ:Venstrefløjen: Politiet skal forkorte ventetiden

Her kan man inddrage mobiltelefoner, da de ofte indeholder mange oplysninger, der kan bruges til at sikre identiteten på asylansøgerne.

»Vi ved, at det ikke er alle, der opgiver deres rigtige navn og nationalitet, fordi der i forhold til asyl og opholdstilladelse er en fordel i at komme fra nogen lande frem for andre«, siger han.

»Vi vil gerne tro på det bedste i mennesker, men det er ikke altid, at folk taler sandt. Og det er jo af afgørende betydning for sagsbehandlingen, hvilken nationalitet folk har«, fortæller Richard Østerlund La Cour.

»Fortæl drengene, at der er bestilt pizza, og at de er på vej«

1 af 15. Alle er kommet hertil på egen hånd af de velkendte flugtruter op gennem Europa. Måske sammen med en fætter, men uden voksne familiemedlemmer eller forældre. Foto: peter hove olesen

2 af 15. De fleste af de nye beboere er fra Afghanistan. Andre kommer fra Syrien, Pakistan, Irak og Somalia. Foto: peter hove olesen

3 af 15. Bygningerne har tidligere fungeret som plejehjem. Foto: peter hove olesen

4 af 15. Det absolut første, alle de nyankomne gør, er at finde stedets wifi netværk. Foto: peter hove olesen

5 af 15. Drengene indkvarteres på firmandsstuer med køjesenge. Alle får deres eget skab, og da de opdager, at man kan skrive navn på, går det stærkt med at få fat i kuglepenne. Foto: peter hove olesen

6 af 15. Centeret har foreløbig ansat 15 medarbejdere, hvor af mange er lokale, men de skal være 40 i alt, når alle værelser er fyldt op. Foto: peter hove olesen

7 af 15. Det er planen, at drengene senere skal kunne gå til boksning, fodbold eller komme på fisketur. Foto: peter hove olesen

8 af 15. For blot få døgn siden var det tidligere plejehjem opholdssted for flygtningefamilier. Men de er nu flyttet videre. Foto: peter hove olesen

9 af 15. »Det generelle billede er, at nogle af drengene er sendt af sted af familien, andre er flygtet på egen hånd«, siger centerleder Leif Werborg. »Men uanset hvordan man ser det, så er de her alene, og i mine verden er de alle flygtningebørn«. Foto: peter hove olesen

10 af 15. Halvanden time efter ankomsten er sengene redt, ejendelene kommet i de nye skabe, og gulvet er fejet. Foto: peter hove olesen

11 af 15. Det tidligere plejehjem er stadig under ombygning, men det er meningen, at der skal være spisesal, poolbord og fitnesscenter. Foto: peter hove olesen

12 af 15. Hvert værelse får udleveret en såkaldt 'familiepakke'. Det er køkkengrej, stegepander og bestik. Til hverdag skal de uledsagede selv lave mad og købe ind for de 805 kroner, de får i underhold hver anden uge. Foto: peter hove olesen

13 af 15. Da der boede familier på centeret, foregik undervisningen på stedet. Men drengene fra centeret skal gå i skole i Rødby sammen med andre flygtningebørn fra området. Foto: peter hove olesen

14 af 15. 16-årige Muhamed fra Afghanistan vil gerne have ro. »Jeg er først og fremmest glad for, at ingen vil slå mig ihjel her«. Foto: peter hove olesen

15 af 15. Ifølge Udlændingestyrelsen kom der 2.068 uledsagede flygtningebørn til Danmark i 2015. Foto: peter hove olesen

/ritzau/

Redaktionen anbefaler

15-årig: Jeg vil bare gerne i kontakt med min familie

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce