Amnesty International har en interesse i at påpege problemer.

Det minder lektor i international politik Henrik Larsen om på dagen, hvor Amnesty International har udsendt sin årsrapport og fået massiv mediedækning for en kritik af blandt andet Danmark.

Danmark anklages bl.a. for vores terrorlovgivning, for diskrimination og for brugen af isolationsfængsling.

»Amnesty Internationals formål er at pege på problemer, og det gør, at de ikke har uendelig høj troværdighed, når de kritiserer regeringen«, siger lektoren, der er fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Værre andre steder
»Der er mange lande rundt om i verden, hvor menneskerettighederne har det langt værre end i Danmark, og den vurdering foretager Amnesty ikke. Det ser de ikke som deres opgave - og derfor vil man kunne kritisere dem for at sætte luppen for skarpt, når de sætter fokus på Danmark«, siger lektoren, der får opbakning fra en anden lektor fra instituttet:

»Fordi Amnesty er sat i verden for at gøre opmærksom på overtrædelser af menneskerettighederne, er det nemt for politikerne at trække på skuldrene af kritikken - uden at ændre noget af den grund«, siger Marlene Wind, der også er ekspert i international politik.

Det er helt typisk, at politikerne lytter til Amnesty Internationals kritik for herefter at afvise den. Dagens kritik får ikke politikerne til at ændre terrorlovgivningen, siger hun.

Når domstolene ikke kritiserer, må andre
»Hvis domstolene derimod var kommet med den kritik, som Amnesty International i dag har rejst af blandt andet terrorloven, var politikerne nødt til at reagere«, siger Marlene Wind. Men det sker ikke.

»Vores domstole blander sig sjældent ved at sige, at politikerne har overtrådt menneskerettighederne. Derfor er det meget vigtigt, at organisationer som Amnesty gør det i stedet - ved for eksempel at pege på, at det ikke er selvindlysende godt, når vores frihedsrettigheder bliver indskrænket i forbindelse med terrorforskning«, siger hun.