Der er ikke noget at kritisere adoptionsnævnet for.

Den slutning når Folketingets Ombudsmand frem til efter at have analyseret en adoptionssag fra Djursland, hvor en lille pige på seks år skulle fjernes fra den plejefamilie, hun har boet hos stort set hele sit liv. I stedet skulle hun adopteres væk til nogle nye forældre.

Adoptionsafgørelse vakte ramaskrig
Sagen vakte et voldsomt postyr og endte med, at bortadoptionen blev opgivet.

Blandt andet vakte det betydelig kritik, at plejefamilien - der selv havde søgt om at måtte adoptere det seksårige barn - ikke blev godkendt som nye forældre til pigen.

Den stærke offentlige kritik af sagen og især myndighedernes behandling fik ombudsmanden til at se nærmere på håndteringen af sagen.

Han har nu konkluderet, at der ikke er grundlag for at kritisere myndighederne.

Moderen ville give datteren til andre
Sagen begyndte, da moderen - som ikke har taget sig af barnet i fem år - ville bortadoptere sin datter. Hun forlangte, at barnet skulle til en anonym familie og at det ikke måtte blive hos plejefamilien.

En psykologundersøgelse viste, at 'det ikke kan være til barnets bedste at blive fjernet fra plejefamilien' - et resultat, der fik moderen til at gå med til at adoptere pigen bort til plejeforældrene.

Men plejeforældrene var for længe om at tage den store beslutning, og amtet pressede i begyndelsen af november sidste år på for at få dem til dem for at få dem til at træffe en afgørelse skyndsomt.

Familien tøvede - og det fik myndighederne til at gå videre med forsøgene på at få givet barnet til en helt anden familie.

Dårlig rådgivning og kontakt til myndighederne
Familien klagede over det pres, den følte sig som offer for: Den ønskede at få lov at gennemdrøfte sagen med amtet for at få det bedst mulige grundlag at beslutte sig på.

Til sidst indgav den en formel adoptionsansøgning, selv om den gerne ville have talt tingene igennem med sagsbehandlerne.

Derefter besluttede Adoptionsnævnet at bortadoptere barnet til en anden familie.

Bad forgæves om opsættende anke
Det førte til, at organisationen Børns Vilkår gik ind i sagen, og at nævnets afgørelse blev anket - en anke, der skulle have opsættende virkning, så barnet ikke blev fjernet, førend anken var behandlet. Det afviste nævnet.

Heller ikke da Århus Kommune bad Adoptionsnævnet om at få sagen udsat, hjalp det. Og så rullede affæren i pressen, hvor kritikken af sagsbehandlingen blev så skarp, at nævnet til sidst opgav at give barnet væk til et nyt forældrepar.

Ombudsmanden har alene set på myndighedernes håndtering af affæren, ikke på grundlaget for sagen, såsom psykologerklæringer og lignende. Det ville kræve en sagkundskab, som ombudsmanden ikke har, noter han i sin gennemgang af sagen.

»Der er ikke grund til at antage, at Adoptionsnævnet ikke har inddraget de forhold, det er forpligtet til at inddrage i sin vurdering«, finder han.

Ikke grundlag for kritik
Plejefamilien har forgæves søgt råd og vejledning om adoptionen hos myndighederne, der var usikre på, hvad sagen egentlig indebar her og nu og i fremtiden. Det har Statsforvaltningen i Midtjylland ifølge Ombudsmanden beklaget.

Samtidig har familien skrevet breve, der af myndighederne blev tolket som en afvisning af at adoptere pigen. Og derfor er der ikke grundlag for at kritisere sagsbehandlingen, finder ombudsmanden.

»Det er min opfattelse, at Adoptionsnævnets afgørelser om bortadoption af barnet hvilede på en fyldestgørende og grundig undersøgelse af sagens forhold«, skriver ombudsmanden til plejeforældrene.