Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 8. aug. 2007 KL. 23.44

R: Alle borgere skal have en el-kvote

Den radikale leder Margrethe Vestager gør miljøet til partiets vigtigste mærkesag. Alle grønne afgifter skal stige med over 20 procent.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Det Radikale Venstre udnævner nu miljøet som partiets vigtigste mærkesag frem mod et kommende folketingsvalg.

For at nedbringe energiforbruget og samtidig skaffe penge til at nedsætte skatten på arbejde foreslår partiets nye leder Margrethe Vestager, at alle grønne afgifter – på blandt andet el, vand og varme – stiger med over 20 procent.

Samtidig skal alle danskere udstyres med en kvote for deres elforbrug.

Overskrides kvoten skal det ifølge det radikale forslag koste en ekstra miljøskat. Til gengæld er der lavere skat i vente for dem, der kan nedsætte deres forbrug. Dermed vil de radikale forsøge at forhindre, at en stigning i de grønne afgifter vil få social slagside.

»Vi oplever miljødagsordenen som den mest presserende. Men det er ikke nok, at Anders Fogh Rasmussen tonser rundt på indlandsisen i sælskind«, siger Margrethe Vestager.

Op med de grønne afgifter
De grønne afgifter har været frosset fast, siden VK-regeringen indførte skattestoppet for snart seks år siden. Det er ifølge partiet medvirkende til, at energiforbruget er begyndt at stige igen. Partiets forslag til en omlægning vil også betyde, at det bliver markant dyrere at købe biler, der forurener meget.

»Skatten kan bruges til, at vi hver især overvejer vores energiforbrug, og vi mener, at vi har fundet en løsning på det problem, der har været med, at grønne afgifter vender den tunge ende nedad«, siger Margrethe Vestager til Politiken

Målsætningen er, at ingen skal stilles økonomisk ringere, end de stilles i dag, understreger den radikale leder. Det kan ifølge partiets beregninger opnås ved at lette skatten så meget, også i de lave indkomster, at alle har råd til at betale de stigende afgifter. En lettelse af indkomstskatten skal samtidig være til at øge udbuddet af arbejdskraft.

K vil ikke slås om miljøet
Det radikale forslag bliver køligt modtaget af miljøminister Connie Hedegaard (K). Hun mener, at det er positivt vil sætte miljøet forrest, men advarer samtidig imod at gøre miljøet til en politisk slagmark.

»Forslaget kan lyde sympatisk, men forekommer meget bureaukratisk. Det virker ikke helt gennemtænkt, hvordan den enlige pensionist, der har 75 kilowatt i overskud på årskvoten, skal modregnes, og jeg har svært ved at se, hvordan forslaget undgår at ramme socialt skævt«, siger miljøministeren til Politiken. Hun vil hellere stille krav om, hvad de enkelte produkter – køleskab, brødrister, fryser m.m. – må forbruge af el.

Annonce
Annonce
Annoncer

'Jagten' henter første pris i Cannes

Vinterbergs film 'Jagten' har modtaget den Økumeniske Pris i Cannes.

Fotografier
26. maj. KL. 17.56
For 30. gang inviterede Copenhagen Carnival til festligheder i hovedstaden. Den store parade gennem byen startede i formiddags klokken 10 fra Højbro Plads og sluttede ved 15-tiden på Rådhuspladsen. - Foto: Miriam Dalsgaard

FOTO: Pinsekarneval i København

Optoget startede på Højbro Plads og bevægede sig mod rådhuspladsen.

Flash. Downtown Cannes er i ti dage i maj omdannet til et perfekt udstillingsvindue for blandt andet sportsvogne, rigdomme og lange ben. Men man skal ikke langt ned i sidegaderne for at se kontrasterne. - Foto: LARS JUST

Filmfest i kontrasternes by: »Cannes er en crazy tilstand«

Reportage. I verdens førende filmby færdes tiggerne og megastjernerne nærmest side om side.

Annoncer
Annoncer

Det sker
25. maj. KL. 23.21

Popstjerne vil hverken fotograferes eller interviewes

ibyen anbefaler

restaurant & cafe