Det Radikale Venstre udnævner nu miljøet som partiets vigtigste mærkesag frem mod et kommende folketingsvalg.

For at nedbringe energiforbruget og samtidig skaffe penge til at nedsætte skatten på arbejde foreslår partiets nye leder Margrethe Vestager, at alle grønne afgifter – på blandt andet el, vand og varme – stiger med over 20 procent.

Samtidig skal alle danskere udstyres med en kvote for deres elforbrug.

Overskrides kvoten skal det ifølge det radikale forslag koste en ekstra miljøskat. Til gengæld er der lavere skat i vente for dem, der kan nedsætte deres forbrug. Dermed vil de radikale forsøge at forhindre, at en stigning i de grønne afgifter vil få social slagside.

»Vi oplever miljødagsordenen som den mest presserende. Men det er ikke nok, at Anders Fogh Rasmussen tonser rundt på indlandsisen i sælskind«, siger Margrethe Vestager.

Op med de grønne afgifter
De grønne afgifter har været frosset fast, siden VK-regeringen indførte skattestoppet for snart seks år siden. Det er ifølge partiet medvirkende til, at energiforbruget er begyndt at stige igen. Partiets forslag til en omlægning vil også betyde, at det bliver markant dyrere at købe biler, der forurener meget.

»Skatten kan bruges til, at vi hver især overvejer vores energiforbrug, og vi mener, at vi har fundet en løsning på det problem, der har været med, at grønne afgifter vender den tunge ende nedad«, siger Margrethe Vestager til Politiken

Målsætningen er, at ingen skal stilles økonomisk ringere, end de stilles i dag, understreger den radikale leder. Det kan ifølge partiets beregninger opnås ved at lette skatten så meget, også i de lave indkomster, at alle har råd til at betale de stigende afgifter. En lettelse af indkomstskatten skal samtidig være til at øge udbuddet af arbejdskraft.

K vil ikke slås om miljøet
Det radikale forslag bliver køligt modtaget af miljøminister Connie Hedegaard (K). Hun mener, at det er positivt vil sætte miljøet forrest, men advarer samtidig imod at gøre miljøet til en politisk slagmark.

»Forslaget kan lyde sympatisk, men forekommer meget bureaukratisk. Det virker ikke helt gennemtænkt, hvordan den enlige pensionist, der har 75 kilowatt i overskud på årskvoten, skal modregnes, og jeg har svært ved at se, hvordan forslaget undgår at ramme socialt skævt«, siger miljøministeren til Politiken. Hun vil hellere stille krav om, hvad de enkelte produkter – køleskab, brødrister, fryser m.m. – må forbruge af el.