Den danske nazileder Jonni Hansen var blandt de mange personer, som blev anholdt i forbindelse med en nazistisk march i Kolding.

Ifølge politiet stod cirka 100 nazisympatisører og en anelse færre moddemonstranter - primært autonome - over for hinanden, da nazimarchen nåede frem til Byparken i Kolding over middag.

Flest moddemonstranter anholdt
Det var imidlertid blandt moddemonstranterne, at de fleste anholdte skulle findes. Efter demonstrationen angreb de en bil, som holdt på en p-plads ved politistationen, og cirka 100 personer blev i den forbindelse anholdt.

»De har ikke angrebet politiet, men en bil, som formentlig holdt og ventede på, at Jonni Hansen (nazisternes leder red.) ville blive løsladt«, siger vicepolitiinspektør Frede Nissen, Sydøstjyllands Politi, til Ritzau.

Jonni Hansen blev anholdt tidligere på dagen i forbindelse med noget tumult, der opstod under demonstrationen. Ifølge Ritzaus oplysninger er han anholdt for vold mod politiet, men den oplysning kan Frede Nissen ikke umiddelbart bekræfte.

»Vi vurderer lige nu, hvad sigtelsen skal lyde på, og om han skal fremstilles i grundlovsforhør«, siger han.

Ud over masseanholdelsen har politiet efter de foreløbige oplysninger anholdt otte nazister. To for vold mod politiet, en for vold, en var efterlyst for våbenbesiddelse, og fire andre blev anholdt for gadeuorden.

Kan blive sigtet for gadeuorden
Den større gruppe af autonome, som blev anholdt efter demonstrationen, blev anholdt efter en bestemmelse i politiloven, der giver politiet ret til at tilbageholde dem i seks timer.

Normalt må politiet tilbageholde en anholdt i 24 timer, før han enten skal løslades eller stilles for en dommer med henblik på varetægtsfængsling.

»Nu må vi se, hvad vi sigter dem for. Vi arbejder på at sigte dem for straffelovens § 134, opløbsparagraffen. Ellers kan det være, vi må nøjes med at sigte dem for gadeuorden«, siger Frede Nissen.

Politiet havde inden demonstrationen taget en del forholdsregler for at begrænse eventuel uro. Ud over at møde talstærkt op havde politiet også bedt om hjælp fra tyske kolleger, som skulle standse ballademagerne, før de kom til Danmark. Det betød, en større gruppe på omkring 50 nazister måtte blive på den tyske side af grænsen.

Hess som martyr
Nazisternes march var en hyldest til Rudolf Hess, der i højreorienterede kredse nærmest har martyragtig status. Han fungerede under Anden Verdenskrig som Hitlers stedfortræder lige efter Hermann Göring og blev pågrebet i 1941, da han fløj til Skotland.

Hans mål var hertugen af Hamiltons gods nær Glasgow, hvor han ville overtale hertugen til at påvirke Winston Churchill til at slutte fred med nazisterne.

Det ønskede englænderne ikke, og Hess blev arresteret og fængslet i Tower of London. Efter krigen blev han idømt fængsel på livstid ved Nürnberg-tribunalet og han blev anbragt i Berlins Spandau-fængsel, hvor han sad frem til sin død i 1987. Marchen i Kolding skulle markere 20 års dagen for hans død.