Dansk Røde Kors har i årets første otte måneder alarmeret kommunerne om, at 38 børn eller hele familier på de danske asylcentre er så truede, at de har brug for akut hjælp.

Det oplyser Jørgen Chemnitz, der er chef for organisationens asylafdeling.

»De, der bor hos os, får det dårligere og dårligere. Det er stærkt bekymrende«, siger Jørgen Chemnitz.

Alvorlige psykiske problemer
Der er cirka 200 børn på asylcentrene.

Det betyder, at mindst hvert femte asylbarn har behov for psykolog, psykiater, specialinstitution, støttepersoner, hospitalsbehandling eller anbringelse uden for asylcenteret, fordi deres forældre ikke magter at passe dem.

Der er typisk tale om børn med svær angst eller depressioner, børn, der trækker sig ind i sig selv, holder op med at tale og ikke vover gå uden for en dør.

Eller børn, der ikke fungerer i skolen, banker deres lærer eller reagerer voldsomt over for deres kammerater. Kort sagt: børn med alvorlige psykiske problemer.

Ud over de 38 underretninger fra i år til de kommuner, som de seks Røde Kors-centre hører hjemme i, skal man lægge et antal løbende sager – det vil sige sager om truede børn, som kommunerne har fået underretning om før dette år – plus en stribe orienteringer til kommunerne om børn, der har knap så alvorlige problemer.

Syvårig blev overfaldet
Desuden er der et ukendt antal psykisk syge børn, som kommunerne tilsyneladende aldrig hører om.

Det gælder for eksempel en syvårig pige fra Kosova, som sidste år blev overfaldet af en mand i Center Avnstrup, og som siden har lukket sig inde i sig selv. Hun lider af angst, tør ikke forlade familiens bolig, leger næsten ikke, tisser i bukserne og har måttet rykke ud af 1. klasse.

Pigen er en af seks asylbørn, som en gruppe af psykiatere og psykologer har undersøgt for egen regning.

Eksperterne konkluderede, at børnene har det så skidt, at der vil være tale om en form for offentligt omsorgssvigt, hvis ikke de hjælpes. Hvis der ikke gribes ind, kan børnene udvikle kroniske psykiske lidelser, lyder advarslen.

Selv om den syvårige pige har det dårligt, hørte kommunen aldrig om hende. Hun er kun blevet behandlet af Røde Kors’ egne psykologer og socialpædagoger i asylcentret.

»Pigen ville ikke tale med centrets psykolog. Hun var for angst. Familien var bange for at tale med Røde Kors. Den frygtede at blive hevet op om natten og sendt ud af landet«, fortæller psykolog Marie Gammeltoft, som undersøgte pigen.

For halvandet år siden konstaterede integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) i et brev til Børnerådet, at børnenes forhold i asylcentrene efter hendes mening var forsvarlige:

»Vi har det rigtige udgangspunkt for en rigtig og forsvarlig behandling af børnene på asylcentrene«, skrev ministeren i februar 2006.

Adgang til behandling
Men efter Politikens omtale af de seks truede børn, meddelte Rikke Hvilshøj, at hun vil drøfte med kommunerne og Dansk Røde Kors, om asylbørn får den behandling, de har brug for.

»Der er jo ingen, som ønsker, at børnene i asylcentrene ikke har det godt. Desuden er udgangspunktet, at børn i asylcentre skal have samme adgang til sundhedsbehandling, som alle andre børn, så derfor indkalder jeg nu de involverede parter, så vi i fællesskab kan få skabt et overblik over, hvordan forholdene er«, siger Rikke Hvilshøj.