De kommer til skade i køkkenet, på trapperne, når de leger, og når de er i bad. De falder, brænder sig og klemmer fingrene. I gennemsnit sker det hver eneste time døgnet rundt ni gange, at et barn et sted i Danmark må på skadestuen, fordi det har været ude for et uheld derhjemme.

I 2001 var børn i alderen 0-14 år involveret i op mod 75.000 ulykker i boligen. Næsten 4.000 af ulykkerne var så alvorlige, at det førte til en akut indlæggelse. Det oplyser Falck på baggrund af en detaljeret opgørelse fra Ulykkesanalysegruppen på Odense Universitetshospital, der hvert år offentliggør tal om børneulykker, men denne gang er gået mere i dybden end sædvanligt.

Af den nye opgørelse fremgår det, at 45 procent af de børn, der må på skadestuen, har skader efter fald, snublen eller gliden.

»Helt undgå den form for uheld kan man ikke. Men forældre med småbørn bør for eksempel sørge for, at trapper er spærret med et gitter, at vinduer er sikret med børnesikre hasper, og at tæpperne ligger fast. Har man styr på disse ting, er risikoen minimeret«, siger Ulf Søndergaard, chef for Falcks rådgivningscenter.

Uændret antal skader
Men de danske forældre har ikke totalt tjek på tingene. I hvert fald er der - set over en årrække - et nogenlunde uændret antal børn, som kommer til skade i hjemmet. Det oplyser overlæge Jens Lauritsen fra Ulykkesanalysegruppen - og beroliger med, at langtfra alle ulykker er alvorlige.

»Men der sker mange ulykker i hjemmet, og indimellem er de grimme. F.eks. har vi på skadestuen her på hospitalet for nylig behandlet et barn på halvandet år, der havde stukket hånden i en blender. Det mister man altså hånden af«, konstaterer Jens Lauritsen.

På nogle områder er det lykkedes at minimere antallet af skader. En massiv oplysningsindsats har ført til, at langt færre børn skolder sig på elkedler. Forældrene er også blevet bedre til at gemme ætsende rengøringsmidler væk. Men generelle ulykker - f.eks. fald på trapper - er der ingen nedgang i.

Strygejern og tekrus
»Forældrene bør omsætte tallene til konkrete situationer. Gennemgå deres egen adfærd. Hvad gør du f.eks. af det varme strygejern, hvis du står og stryger, og telefonen ringer? Stiller du glas og tekrus på øverste hylde, så dit ti-årige barn skal op og klatre for at nå det?«.

Et andet råd giver børneforsker Carsten Ringsmose. Han har foretaget en række analyser af årsagerne til børns dødsulykker. Han er enig i, at det også handler om at lære børn, hvad der er farligt.

»Nogle forældre har den strategi, at de holder deres børn væk fra det farlige. Men når de gør det, får det farlige en særlig mystisk tiltrækningskraft, og på et tidspunkt vil børnene opsøge det. Så i stedet skal de gøre noget ud af at fortælle børnene, at ovnen er varm, at elkedlen er farlig og så videre«, siger Carsten Ringsmose.

»Man skal ikke placere deres hånd på kakkelovnen. Det er ikke den slags konsekvenspædagogik, jeg taler for. Man skal nærme sig kakkelovnen med dem og snakke om, at 'av, den er varm'. Og det kan man begynde på, når barnet er et år gammel«.

Farlige hjemme end i børnehave
Dødsanalyserne, som Carsten Ringsmose har lavet, har vist, at det er farligere at være hjemme end i daginstitutionen - og at en ret stor andel af dødsulykkerne i hjemmet sker, når børn sover, og der opstår brand. En anden hyppig dødsårsag er, at de bliver kvalt i deres mad.

»Det skal dog siges, at børns sikkerhed generelt er utrolig høj. De er ønskebørn, og forældrene passer meget bedre på dem, end man tidligere gjorde«, mener børneforskeren.