Gennem syv år har det politiske liv i Danmark kæmpet for at få den islamiske forening Hizb-ut-Tahrir lukket.

Men Rigsadvokaten har nu for anden gang på fire år afvist, at foreningen skulle handle i strid med dansk lovgivning.

Afgørelsen er et bevis på, at medier og politikere har spredt løgne om, at partiet skulle være voldsforherligende, siger Hizb-ut-Tahrirs talsmand.

»En række politikere og aviser har fyldt offentligheden med løgne og myter om Islam, Hizb-ut-Tahrir og kalifatet (én samlet islamisk stat, red.). Nu fortæller landets højeste jurist for anden gang, at der ikke er noget ulovligt ved os. Gennem 55 år har ingen regeringer eller regimer kunne fremlægge beviser for, at Hizb-ut-Tahrir forsøger at anvende vold«, siger talsmand Fadi Abdullatif til politiken.dk.

Partier giver ikke op
Justitsminister Lene Espersen (K) tog i går Rigsadvokatens beslutning til efterretning og anerkendte, at Hizb-ut-Tahrir bevæger sig inden for grænserne af den danske ytringsfrihed og foreningsfrihed.

Dansk Folkeparti, de radikale og Ny Alliance holder dog fast i ønsket om et forbud mod den islamiske forening.

»Vi står i en zone mellem jura og politik, og jura er jo ikke altid logisk. Man kører efter, at tingene skal holde i retten - og det kan jeg godt forstå - men som politiker mener jeg, at vi har et stort samfundsproblem«, siger Ny Alliances formand Naser Khader til Ritzau.

Ifølge Naser Khader er det et spørgsmål om at samle nok materiale til en retssag mod Hizb-ut-Tahrir, der er en del af islamismen - »det 21. århundredes største udfordring«.

Populistiske politikere
Hizb-ut-Tahrir mener, at politikerne sværter foreningen til af populistiske årsager.

»Vi er ikke totalitære, for vi ønsker et kalifat, hvor folk vælger deres leder, og vi ønsker kun kalifatet indført i muslimske lande«, siger foreningens talsmand.

»I syv år har politikere truet med forbud. Men hver gang man går juridisk og sagligt til værks, kan det ikke lade sig gøre. Med mindre man altså omformulerer landets demokratiske principper og kriminaliserer holdninger, som man typisk gør i udenlandske diktaturer«, siger Fadi Abdullatif.

Afhopper: Oplysning - ikke forbud
Et forbud er ikke løsningen, så længe det ikke kan bevises, at foreningen virker ved vold. Det siger Muhammad Hee, en dansk konvertit, der som den første har stået frem og fortalt offentligheden om sin seks år lange fortid i den centrale del af Hizb-ut-Tahrir.

Han er i dag ekstremt kritisk over for foreningen, fordi den indoktrinerer sine medlemmer. Men han har aldrig oplevet den som voldelig eller voldsforherligende, siger han.

»I stedet skal man advare unge muslimer, som søger identitet i troen og derfor kan være disponible over for Hizb-ut-Tahrirs narrativ. Det handler om, at Vesten ikke kan lide muslimer, fordi de søger deres identitet i Islam. Det er en fuldstændig forfejlet opfattelse, for netop det danske samfund giver jo plads til, at man kan være muslim og praktisere sin religion«, siger Muhammad Hee, der er blevet afhørt af Rigsadvokaten for at kaste lys over foreningen.

Ytringer er om utopia
Foreningens tidligere ytringer om Vestens »krigserklæring« mod islam og om at »dræbe« og »fordrive« jøder skal ses i den rette sammenhæng, mener han.

»Der er ingen tvivl om, at hvis Hizb-ut-Tahrirs utopiske og ideologiske forestilling går i opfyldelse, vil man mobilisere statens hær imod alle anderledes tænkende. Men i deres ytringer forholder de sig til fremtiden – og ikke nutiden«, siger Muhammad Hee.

Således mener han ikke, at Hizb-ut-Tahrir adskiller sig voldsomt fra danske kommunisters syn på fremtidige magtmidler.

Arbejderpartiet Kommunisterne skriver således i sit manifest, at »det er en naiv drøm at tro, at overgangen til socialisme kan forløbe fredeligt...«.

Ifølge en undersøgelse i Ugebrevet A4 nyder Hizb-ut-Tahrir støtte fra en procent af Danmarks muslimer. 31 procent siger, de ikke ved, hvad de skal mene om foreningen.