Politiets Efterretningstjeneste kan blive forhindret i at levere vigtige oplysninger om terrorplottet mod Jyllands-Posten til den amerikanske anklagemyndighed.

Det erkender Justitsministeriet i forbindelse med retsopgøret mod den amerikanske statsborger, David Headley, der i USA risikerer dødsstraf for sin rolle i nogle af de senere års mest opsigtsvækkende terrorplaner og terroraktioner.

LÆS ARTIKELFBI kalder Chicago-sag årets næstalvorligste

Sagen er, at Danmark ikke udleverer personer, som kan risikere at blive dømt til døden, og Danmark må heller ikke levere beviser til fremmede myndigheder, som kan føre til en henrettelse.

»Vi kan naturligvis ikke yde retshjælp med henblik på effektuering af dødsstraf«, skriver Justistsministeriet i en mail til Politiken.

Headley risikerer dødsstraf
Og det er netop, hvad Danmark kan risikere i de komplicerede og sammenflettede sager mod David Headley, som ud over det planlagte angreb på Jyllands-Posten også er tiltalt for at have spillet en større rolle i planlægningen af terrorangrebet i Mumbai i 2008.

Her blev over 160 personer dræbt og hundredvis såret, da gerningsmænd angreb blandt andet hoteller med håndvåben og sprængladninger. David Headley og hans medtiltalte Tahawwur Rana mistænkes samtidig for at være indblandet i bombeangrebet på den danske ambassade i Islamabad, hvor otte blev dræbt.

LÆS ARTIKEL Mistænkt i JP-terrorsag risikerer dødsstraf

»Der er forskellige straffe for hver af forbrydelserne. For flere af anklagepunkterne kan Headley få dødsstraf«, siger talsmand for den amerikanske anklagemyndighed, Randall Samborn til Politiken.

Helt præcis kan straffen for otte af anklagepunkterne mod Headley resultere i dødsstraf, hvis dommeren finder ham skyldig. Og der kan stadig nå at komme nye sigtelser.

PET samarbejder med USA i sagen
Politiets Efterretningstjeneste (PET) har fra allerførste pressemeddelelse om sagen mod Headley i oktober sidste år lagt åbent frem, at efterretningsvæsenet samarbejder med det amerikanske forbundspoliti FBI om efterforskningen.

»De anholdte har været tæt overvåget af de amerikanske myndigheder. Sideløbende har der fra PET’s side været iværksat en lang række efterforskningsskridt«, skrev PET og pointerede, at samarbejdet med USA ville fortsætte for at »imødegå truslen«.

Regel med elastik
Men udvekslingen af selv banale oplysninger kan være problematisk. Det er svært på forhånd at vurdere, om et stykke information kan være det, som vælter læsset i retning af en henrettelse, og derfor er det praktisk talt umuligt på forhånd at vurdere følgerne.

Politiken ville gerne have spurgt PET, hvordan efterretningsvæsenet forholder sig til dilemmaet om udveksling af oplysninger i sagen mod Headley, og om det har været nødvendigt at holde oplysninger tilbage for amerikanerne.

PET har dog ingen kommentarer og henviser i stedet til Justitsministeriet, der konkret tager stilling til hvilke retslige beviser, der kan udleveres til lande med dødsstraf. Men ministeriet ønsker ikke at stille op til interview om sagen.

Professor: Myndighederne står i et dilemma
Juraprofessor ved Københavns Universitet Eva Smith vurderer, at de danske myndigheder står i et dilemma.

»Hvis det ender med, at han bliver idømt dødsstraf, og de oplysninger, amerikanerne fik fra Danmark, har været meget væsentlige for idømmelsen af den dødsstraf, er det ikke så godt«, siger hun.

Både hun og Gorm Toftegaard Nielsen, der er professor i strafferet ved Aarhus Universitet, mener, at de danske myndigheder står i en juridisk gråzone, fordi de ikke kan vide, præcis hvilke oplysninger, der kan være det afgørende bevis i forhold til en dødsstraf.

»At administrere efter sådan en regel er næsten umuligt. Hvis man udleverer noget, som bliver det afgørende bevis, kan man altid sige, at man ikke havde nogen chance for at vide det og derfor ikke har gjort noget forkert. Derfor er reglen en elastik«, siger Gorm Toftegaard Nielsen.

»Sådan en formulering yder meget ringe beskyttelse«, vurderer han.