Venstres nu tidligere udenrigsordfører, Søren Pind, har i dag sat sig i ministerstolen på 6. sal i Udenrigsministeriets bygning.

Klassens frække dreng er blevet Danmarks udviklingsminister.

LÆS OGSÅKlassens frække dreng bliver udviklingsminister

Søren Pind kan nu se frem til flere store udfordringer i dansk udviklings- og bistandspolitik.

Og mens han i sin hidtidige politiske karriere er havnet i flere uheldige sager på grund af sine markante holdninger, kan den selvsamme egenskab måske komme dansk udviklingsbistand til gode, lyder det.

Markante holdninger
Søren Pind bliver af mange kommentatorer såvel som partifæller betegnet som 'klassens frække dreng'.

Det skyldes blandt andet kontroverser med ledelsen under tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Og hovedpersonen selv er tilsyneladende godt klar over, at hans ord i det kommende dage vil blive målt og vejet.

»Jeg lover at vare mine ord her i ministeriet. Ikke mindst ihukommende ting, der er sagt og skrevet i de seneste år«, sagde Søren Pind således i dagens tale i Udviklingsministeriet.

De ti liberale teser
Det er blandt andet Venstres ti liberale teser, som Søren Pind i 2003 var med til at lancere, der har skabt røre om den nykårede minister.

Teserne skulle skærpe partiets liberale profil og handlede blandt andet om lavere skatter og overførselsindkomster såvel som en slankere offentlig sektor.

Men efter kritik fra partiledelsen droppede Søren Pind, sammen med de øvrige forslagsstillere, de ti teser.

Søren Pind har også gjort sig bemærket i forbindelse med FN. Så sent som i september sidste år beskyldte han således FN for at være en snakkeklub, der legitimerer diktaturer.

Kan skabe mere debat
Netop Søren Pinds stærke holdninger kan måske blive en gevinst for dansk udviklingsbistand, mener seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Lars Engbjerg-Pedersen.

Efter Ulla Tørnæs' fem år lange periode som udviklingsminister savner Lars Engbjerg-Pedersen »en minister som er markant, og som har en stærk profil i offentligheden, fordi bistanden sjældent debatteres i offentligheden. Det er et problem, da der foreligger forskellige misforståelser om udviklingsbistand i offentligheden«.

»Jeg ser meget frem til Søren Pind, fordi jeg tror, at han er en mand, der er klar til debatter og interesseret i debatter. Han vil sandsynligvis være grundlæggede uenig i stort set alt, hvad jeg vil sige, men han er klar til at tage debatten og så placere sig. Det er en rigtig god ting«, tilføjer Lars Engbjerg-Pedersen.

Også fra udviklingsordføreren hos Det Konservatives Folkeparti, Helle Sjelle, lyder det, at Søren Pind »nok skal komme til at gøre det fint«.

LÆS OGSÅ»Søren Pind er den store stjerne«

Socialdemokraternes udviklingsordfører, Jeppe Kofod, tror også, at Søren Pind måske kan skabe mere fokus på udviklingsbistand i offentligheden.

»Jeg synes det er fremragende med markante politikere både i udenrigs- og indenrigspolitik. Hvis han kan være med til at skabe en dagsorden, der hjælper de fattigste, så vil jeg hilse det meget velkommen. Og jeg glæder mig til at arbejde sammen med ham på området. Jeg har store forventninger til så klar en profil. Han kan være med til at løfte det her område«, siger Jeppe Kofod.

Han tilføjer dog, at på trods af Søren Pinds stærke holdninger, der kan være med til at skabe mere offentlig debat om dansk udviklingspolitik, kender han ikke til Søren Pinds holdninger.

»Jeg ved ikke, hvad han mener om området, for jeg har ikke hørt ham sige noget om det tidligere«, siger Jeppe Kofod.

Omdiskuteret udviklingsstrategi
For nylig kom dagbladet Information i besiddelse af et fortrolig udkast til den fremtidige udviklingspolitik.

VK-regeringens udkast har mødt stor kritik fra eksperter og flere hjælpeorganistioner.

Blandt andre har Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp og Amnesty International været ude med riven.

Strategiens sidste punktum er dog endnu ikke sat. Og derfor bliver den Søren Pinds første store udfordring som udviklingsminister.

Udover flere hjælpeorganistioner og eksperter har også SF, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre været kritiske.

Den samlede kritik lyder, at udkastet fokuserer for meget på økonomisk vækst i den private sektor frem for rettigheder og fattigdomsbekæmpelse.

LÆS OGSÅSøren Pind udnævner sig selv til »frihedsminister«

Om Sørens Pinds fremtidige håndtering af strategien siger Lars Engbjerg-Pedersen:

»Han må vel lige stikke en fingeren i jorden og finde ud af, om det lige er det her udkast, der eksisterer, som han vil forsøge at fremme. Det kan jo godt være, at han ønsker at lægge betoningerne lidt anderledes. Og det kan jo så gøre det nemmere at komme igennem, hvis han også tager højde for nogle at de kritikpunkter, der har været rejst «.

Tre store udfordringer
Udover VK-regeringens konkrete udkast til den kommende udviklingsbistand står Søren Pind også over for en række mere abtrakte udfordringer, mener Lars Engbjerg-Pedersen.

For det første er international udviklingsbistand blevet stadig mere kompliceret.

Problemerne i de såkaldt skrøbelige modtagerlandene, som Danmark arbejder i, er omfattende og vanskelige. For eksempel ved borgerkrig eller et svagt statsapperat.

Globale fænomener
Den anden udfordring er, at fattigdom i dag ikke længere skabes lokalt. Den skabes derimod internationalt og globalt gennem for eksempel finans- og fødevarekriser og klimaforandringer, der er globale fænomener.

Ifølge Lars Engbjerg-Pedersen kan disse globale fænomener ikke løses i de enkelte lande, men samtidig er bistanden dog netop målrettet til enkelte lande.

Bistand mere kaotisk
Den tredje og sidste udfordring, som Søren Pind ifølge Lars Engbjerg-Pedersen kan se frem til, er, at international bistand er blevet mere »kaotisk«.

»Der er flere og flere donorer, og de er ikke særligt koordineret. Kineserne er på banen, og inderne er på banen. Og mange globale fonde er kommet på banen, og de laver bistand på mange forskellige måder. Og det skaber ikke effektivt bistand samlet set«, siger Lars Engbjerg-Pedersen.