Hundredtusinder af danske skoleelever bliver i disse måneder testet elektronisk som led i det store prestigeprojekt om nationale test i folkeskolen.

Meningen er at få et værktøj, der kan måle elevernes kundskaber i en række fag undervejs i skoleforløbet og dermed gøre det muligt at rette op, hvor der er behov.

LÆS ARTIKEL:COWI om dagens nedbrud i skoletest: Det kan ske igen

Men et flertal af skoleledere, som Politiken har spurgt, mener ikke, at testene, som har kostet 110 millioner kroner at udvikle, har nogen pædagogisk værdi.

»Et forvirrende indslag i elevernes dagligdag«. »Indholdet i testene er helt tilfældigt«. »Blot et nyt måleredskab, som vi i forvejen har«, lyder nogle af de mange kommentarer fra de 526 skoleledere, som har deltaget i rundspørgen.

Testene er overflødige
Skolelederne giver massivt udtryk for, at testene er overflødige, alt for ressourcekrævende i forhold til udbyttet, og at skolen kunne bruge tiden og kræfterne bedre til mange andre ting.

Tre ud af fem skoleledere mener, at testene vil fortælle lærerne det samme, som de ved i forvejen. Samme andel vurderer, at testene kræver tid og kræfter i et omfang, som ikke svarer til udbyttet

»Der bruges ufatteligt mange timer til de nationale test«, og »de mange millioner kroner kunne bruges til de elever, som virkelig har brug for hjælp i den daglige undervisning«, lyder kommentarerne.

LÆS ARTIKEL:Omstridt skoletest holdt til presset

Kun hver fjerde skoleleder vurderer, at testene er så anvendelige, at de bør fortsætte. »Et godt redskab hvis de fungerer, ellers drop det«, skriver en. »Testene har nytteværdi i forhold til det, vi bruger dem til«, skriver en anden.

Fire ud af fem skoleledere mener, at testene er udtryk for et ønske om øget central kontrol med skolerne.

Et politisk projekt
Formand for Skolelederne Anders Balle er ikke overrasket over skoleledernes svar. Han har endnu til gode at møde en skoleleder, der kan bruge resultaterne af test til noget som helst.

»De nationale test er et politisk projekt og ikke et pædagogisk projekt. Det er en skam«, siger han.

»Undersøgelsen viser, at skolelederne ikke kan bruge testene til at tilrettelægge undervisningen efter. Lærerne ved jo godt, hvilke elever der klarer sig godt, og hvilke der klarer sig mindre godt. Hvis det bare er det, som kommer ud af det, er testene ligegyldige«, siger Anders Balle.

LÆS ARTIKEL:Regeringen og DF forsvarer omstridte skoletests

Troels Boldt Rømer, som er formand for Danske Skoleelever, er enig med skolelederne.

»De her test kommer ikke til at gøre en forskel. De er spild af ressourcer og spild af tid ude på skolerne«, siger han.

Han så hellere, at pengene blev brugt til for eksempel at rette op på, at skolerne underviser i for få timer, som tilmed bliver aflyst og erstattet af vikarer.

Testene skal have tid
De nationale test er resultat af et politisk forlig mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, siger, at testene skal justeres, hvis resultaterne ikke kan bruges.

»Hvis der er massiv kritik af det faglige indhold, så skal vi gøre noget ved det«, siger Christine Antorini (S).

»Men testene skal have noget tid. Det gælder alle uddannelsespolitiske tiltag. Vi har set det med gymnasiereformen og med elevplaner. De bliver kritiseret meget i starten, men efter noget tid, og når der er lavet nogle nødvendige justeringer, så kommer det til fungere«.

Ærgrer sig over reaktionen
Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) ærgrer sig over skoleledernes reaktion.

»Et bredt flertal i Folketinget står bag de nationale test. De er der, og det bliver de ved med at være. Derfor kan skolelederne lige så godt bruge dem konstruktivt«, siger Tina Nedergaard.

»De meldinger, vi har fået, tyder på, at testene virker i forhold til den pædagogiske del, og at lærerne år for år kan se elevernes udvikling. Det må de kunne bruge til noget«.