Paradoks: Aktivering gør det sværere for folk på kontanthjælp at få et job

Forsker fulgte 25 kontanthjælpsmodtagere i to år. Halvdelen af dem gik glip af job på grund af beskæftigelsessystemet. Minister vil have »frisk luft« i systemet.

Danmark

Bettina Nørgaard var ellers ved at skimte lys forude.

Hun havde som kontanthjælpsmodtager for nogle år siden været i praktikforløb med arbejdsprøvning ni timer om ugen som sekretær hos en vægtkonsulent, og det var gået godt trods hendes helbredsproblemer.

Hendes arbejdsgiver var parat til at ansætte hende mere fast i fleksjob.

Men sagsbehandleren på jobcentret mente ikke, at Bettina var klar endnu. Hun skulle til et såkaldt rehabiliteringsteam først og vurderes – måske skulle hun arbejdsprøves yderligere. Og der var et halvt års ventetid hos teamet. Så fleksjobbet røg i mellemtiden.

Ærgerligt for en kontanthjælpsmodtager, der i flere år havde været inde og ude af mange arbejdsprøvninger. Bettina Nørgaard var ved at opgive ævred.

»De skulle have afsluttet min sag for længst«, lyder det i dag fra Bettina Nørgaard.

Hun vurderer, at hun gennem fem år har haft 25 forskellige sagsbehandlere, »og hver gang skal man begynde forfra«.

Bettina Nørgaard er ikke alene om den slags oplevelser, hvor meget tabes på gulvet på grund af nye krav, som den ledige ikke selv forstår.

Det fastslår en ny ph.d.-afhandling. Her har sociolog Sophie Danneris fra Aalborg Universitet og Væksthusets forskningscenter fulgt 25 langvarige kontanthjælpsmodtagere fra hele landet i to år.

Hun er kommet frem til, at de det meste af tiden befinder sig i faser, hvor de direkte fjerner sig fra arbejdsmarkedet.

Selv om systemet tilsyneladende gør sig anstrengelser for det modsatte.

Et paradoks

Det er de perioder, hvor planer, regler og procedurer ikke giver mening for kontanthjælpsmodtagerne med ventetider på svar og afgørelser, administrative procedurer og manglende beslutningskraft, der direkte kan få de ledige ud af kurs.

De konstruktive perioder udgør måske kun en fjerdedel af tiden – det er der, hvor kontanthjælpsmodtageren oplever, at alle indsatser og procedurer giver mening, fastslår Sophie Danneris

»Det er et paradoks, at det system, som er sat i verden for at hjælpe gruppen ud på arbejdsmarkedet, ikke formår at gribe mulighederne. I stedet ender det med at være systemmæssige barrierer, der er årsag til, at borgerne hænger fast i kontanthjælpssystemet«, lyder forskerens svada i materialet, der følger med undersøgelsen.

Sophie Danneris mener, at det er fuldstændig afgørende, at de ledige bevarer den indre tro på fremgang.

»Det sker så alligevel, at de mister troen, blandt andet fordi beskæftigelsessystemet er uigennemsigtigt og træffer beslutninger, der ikke virker rationelle«, siger Sophie Danneris til Politiken.

Meningsløshed

Hun slår til lyd for, at der fokuseres mere på, at når borgeren møder systemet, forstår han eller hun, hvad der sker.

»For hvis de oplever det som præget af meningsløshed, så viser min forskning, at det ikke fører nogen steder hen«.

Ovenikøbet har hun i cirka halvdelen af sagerne set konkrete eksempler på, at de ledige har haft job på hånden, men fordi der skulle ske yderligere arbejdsprøvning eller andet, er den mulighed blevet bremset i en slags bureaukratisk forhindringsløb.

Forskeren giver flere anvisninger på, hvad der skal til for at få lodset kontanthjælpsmodtagere mere effektivt frem.

En af dem lyder:

»Alle samtaler mellem sagsbehandler og borgeren skal ses som en konkret indsats, der kan rykke borgeren og skabe mening, frem for at være et værktøj til kontrol og afklaring«.

Kastebold

Og så skal de mange administrative barrierer med ventetider og manglende beslutningskompetencer udryddes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bettina Nørgaard, som er en af de 25 kontanthjælpsmodtagere i rapporten, havde engang sit eget hjemmeservicefirma, som hun måtte lukke i 2009 efter otte år som selvstændig.

Siden har sygdom fyldt meget i hendes liv med diskusprolaps, operationer i lænden, slidgigt og andre større helbredsproblemer efter slidsomme år med rengøring og meget andet fysisk arbejde.

Hun har dog siden i perioder også haft mod på at få et job igen, men flere gange synes Bettina Nørgaard, der fylder 52 i år, at hun blev kastet frem og tilbage uden mål og med. Og så har hun mærket, at hun var ved at miste pusten.

Hun fortæller, at hun efter en arbejdsprøvning i december har fået at vide, at hun nu kun har en arbejdsevne tilbage, som svarer til et par timer om ugen.

»Og så skulle man tro, at jeg skulle have et fleksjob, der passer til det, men så vil de lige se, om jeg ikke kan arbejde 20 minutter mere, ved at lave ny arbejdsprøvning. Jeg har været så rivrasende, at jeg klagede til Ombudsmanden over, at de legede kispus med min hverdag«.

I sidste uge kontaktede hun sin sagsbehandler på jobcentret for at høre nyt.

»Jeg er hele tiden nødt til selv at rykke, for at der sker noget. De har syltet min sag helt vildt. Bare sådan noget med, at jeg hver tredje måned skal skrive, at jeg STADIG Ikke har noget job ... men det kan de da se. Det er, som om de ikke læser sagerne ordentligt og ikke lytter efter, hvad jeg siger«.

Citronpresning

Forskeren bag forskningsprojektet, Sophie Danneris, slår fast, at mennesker på kontanthjælp »har en unik viden om deres situation, som skal tages alvorligt«.

Hun peger på, at økonomerne ofte indrømmer, at de har svært ved at sige, hvad der virker over for mennesker på kontanthjælp med mange problemer ud over ledighed.

»Her kan man ikke bare nøjes med virksomhedspraktikker og sanktioner, som måske virker på de mere jobparate. Politikerne tror, at de ved at presse citronen kan opnå resultater, og derfor kører det hele så langsommeligt, fordi borgerne skal testes i alle mulige brancher for måske at presse bare én times arbejdsevne ekstra ud af dem om ugen«., siger hun

Sophie Danneris understreger, at de ansatte i systemet godt ved, hvad der skal til, »men de arbejder under regler, som tvinger dem til at tænke i kasser og dokumention i groteske mængder«.

Hun foreslår, at reglerne ændres, »så beslutningerne i højere grad kan tages ude hos borgerne, hvor tingene sker«.

Minister: Regler skal tjekkes

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) erklærer, at han er parat til »et serviceeftersyn af hele beskæftigelsessystemet«.

Det skal ske i forbindelse med forestående forhandlinger med Folketingets partier og kommuneforeningen KL om at bruge knap 300 millioner kroner på at få gennemgået alle kontanthjælpssager, der har varet mere end fire år. Dem er der 28.000 af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er vigtigt ikke at opgive nogen, der kan komme til at arbejde igen. Men det er jo også klart, at systemet ikke må medvirke til, at kontanthjælpsmodtagere bliver mere syge og kommer endnu længere væk fra det danske arbejdsmarked«, siger Troels Lund Poulsen.

Han slår fast, at der »kan være grund til at se på de regelsæt, man arbejder efter, så der kommer lidt frisk luft ind i systemet og det hele ikke bliver for dogmatisk«.

Betyder det også at I vil vurdere, om jobcentrene bliver ved med at genne de ledige rundt til nye forløb uden at træffe en beslutning og til frustration for de ledige?

»Det er et af de temaer, vi skal drøfte, og jeg er åben over for en mere nuanceret tilgang. Men vi har også et projekt fra Star (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, red.) som viser, at man på et halvt år kan hjælpe kontanthjælpsmodtagere, som tilsyneladende kun har få timers arbejdsevne, til at arbejde fuldtids. Det er en balancegang«.

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce